Vær trendy - anskaf Zone-merchandise før din nabo

Følg byggeriet i Helsingør II



Tekst og foto Jens Johannessen





Lørdag 17. maj 2003:
Lørdag kom en del af ”Stormtropperne” fra Gruppe 3. Ydervægge på sidebygning blev opsat. Vindtrækbånd blev monteret, skillerum delvist opsat mod garage i sidebygning. Delvis opsætning af bjælker i loft i sidebygning. Facadeskilte opsat. Deltagere lørdag: Torben, Lars, Per, Freddie, Uffe, JJ.Som sædvanligt blev der serveret dejlig morgenmad og frokost fra Uffe.


Torsdag 27. maj 2003:
Torsdag blev ikke som jeg havde regnet med. Trappen kom ikke. Derfor gik Freddie, Henrik og Torben Kofod  i gang med vægbeklædningen indvendig i sidebygningen. Jim og jeg gik i gang med facaden. Trappen kom fredag og næste byggeaften bliver onsdag d. 4.6. kl. 16.00. Jeg synes, det var en god idé, hvis vi fik malet bagvæggen inden trappen blev monteret. Vi skal have fundet en mand eller to til at male og gøre den væg klar inden opsætning af trappen. Trappen vil muligvis blive opsat pinselørdag, såfremt der blive folk nok. Der er fortsat vandindtrængen på vores byggeplads. Vi 5 købte hver en pizza ude i byen. Vi var 5 mand fra 16.00 fra 22.00



Onsdag 4. juni 2003:
Bagvæg grundet, strøer opsat i sidebygning, hal-facade opsat.
Deltagere onsdag: Freddie (delvist) Jim, Uffe, Karl Aage, Georg, JJ.



Lørdag 7. juni 2003:
Pinselørdag Kl. 09-00 ankom stormtropperne (brandmænd) med 6 mand, Uffe skaffede kaffe og brød samt lagde penge til frokost, og forlod derefter ”stationen”. 2 mand begyndte at færdiggøre forskallingen, dernæst opsætning af gipsplader, 1 mand opsatte plader på den sidste væg i sidebygningen. I vognhallen startede 3 mand med at opsætte tråd til fastgørelse af isolering, her blev der færdiggjort 3 sektioner og den første gips- plade blev opsat i vognhallen. Det sidste konstruktionstræ blev monteret lodret og fastgjort til jerndrager og limtræ.  IJ hentede smørrebrød til os, som vi spiste udendørs i det gode vejr. Lige da vi havde spist færdig blev vi kaldt til brand i Ålsgårde. Vi kørte med 6 mand, Ole C. blev tilbage og passede Zone-stationen. I øvrigt en besynderlig udrykning. Vi forlader en Zone-station, kører med en Falck-bil til brand for Helsingør Kommunes Brandvæsen. Nu er der masser af plads til at sætte gips og isolering op, for dem som skulle få lyst til det. På torsdag trappe og facade, vi skal bruge mange folk, da trappen er meget tung!


Torsdag 12. juni 2003:
Torsdag blev den nye flotte trappe omsider monteret. Den er opsat i 2 stykker og der blev monteret håndlister i den ene side, og derefter afspærret. Deltager torsdag Jim, Ole (Helsinge), Leo, Georg, Uffe, JJ.
Førstkommende torsdag bliver der opsat skillevægge i sidebygning, så der kan komme gang i el-installationer.

Lørdag 14. juni 2003:
Lørdag efter generalforsamlingen blev holdt endnu et rejsegilde for det nye stations-byggeri for medlemmer af Zone-Redningskorpsets Venner.



Torsdag 26. juni 2003:
Torsdag blev der holdt et byggemøde hvor tilrettelæggelsen af det fortsatte arbejde blev drøftet. Der blev også lavet noget den pågældende dag, alarmtavlen blev opsat til højre for dør i vognhallen, den pågældende dør blev også tilpasset og isat, el-arbejdet fortsætter.
Deltagere torsdag Uffe, Leo, Jim, Georg, JJ.

Lørdag 28. juni 2003:
Lørdag mødte en del af stormtropperne, Uffe stod for morgenkaffen. De sidste længder ståltråd blev opsat i vognhallen, der blev i sidebygningen gjort klar til at opsætte den indvendige beklædning. Der blev også opsat gipsplade over varmecentralen, et meget besværligt stykke arbejde, der er kun 31 cm at arbejde på.Nu er der klar til at montere gipsplader i hele vognhallen, så nu kan vi godt bruge nogle nye og friske folk, da der også kan påbegyndes isoleringsarbejde. Brandholdet fik en udrykning, ild i bil.  Deltagere Uffe, Torben K. Freddie, Jim, Mik, Lars, JJ. Vi ses torsdag.


©www.zone-redningskorpset.dk, 14. december 2018