Familieoplevelser for fuld kraft - besøg Teknisk Museum i Helsingør
Besøg Zone-stationen i Andelslandsbyen Nyvang

Opførelse af Zone-station og vognmandsforretning 2010-2014





Zone-lauget på Nyvang er i gang med at opføre en kombineret Zone-station og vognmandsgarageanlæg til supplering af den eksisterende Zone-station.


Læs mere om projektet her:

projekt Auto.doc






Første spadestik

Første spadestik til Frederik Madsens Vognmandsforretning blev taget tirsdag den 25 maj 2010. Undertegnede bød velkommen til de fremmødte hvorefter Poul Køster, i Frederik Madsens fravær, kl. 10:15 satte spaden i jorden. Det glædede Poul Køster at byggeriet nu endeligt gik i gang og var samtidig glad for tilstedeværelsen af en gravemaskine. Han frygtede, at hvis det var ham og spaden der skulle klare gravearbejdet, så havde det meget lange udsigter.
Bestyrelsesformand Jørgen Topsøe holdt derefter en tale, hvor han kort beskrev forløbet fra bestyrelsen første gang blev præsenteret for forslaget. Der måtte to bestyrelsesmøder til for at behandle forslaget, for, som Jørgen Topsøe udtrykte det, nu måtte de da være fuldstændigt tossede: Et byggeri udført som delvist selvbyg, det måtte siges at være mere end usædvanligt at et Laug på Nyvang gik ombord i sådan en affære. Men efter at have sundet sig kunne man på det efterfølgende bestyrelsesmøde godkende byggeriet. Jørgen Topsøe så det som en spændende mulighed for publikum, at de her kunne følge projektet fra start til slut og ydermere også følge udskæringen af de træstammer, der er fældet i Nederskoven ved Tølløse og skænket til Nyvang af Holbæk Kommune.
Poul Køster oplæste derefter en tale fra Frederik Madsen, hvori han fortalte om sin stolthed og glæde ved at får en bygning på Nyvang opkaldt efter sig.
Det var begyndt at blæse mere end kraftigt, så selskabet fortrak til Sandby Forsamlingshus til kage, lagkage, øl og sodavand.
Hele begivenheden blev dækket af DR P4 Sjælland, der sendte optagelsen i nyhedsudsendelserne resten af dagen.

Poul Wissing
Zonelauget
Nyvang




15. november 2011. Foto Poul Eberhardt


22. november 2011. Foto Poul Eberhardt


22. november 2011. Foto Poul Eberhardt


29. november 2011. Foto Ingelise Nielsen


29. november 2011 - formanden taler. Foto Poul Eberhardt


29. november 2001 - mandskabet. Foto Ingelise Nielsen


29. november 2011 - gæsterne. Foto Poul Eberhardt


Rejsegilde på Nyvang


Tirsdag den 29. november 2011 var der rejsegilde på Nyvang. Byggeriet af Vognmand Frederik Madsens garageanlæg og redningsstation var nu kommet så langt, at tiden var inde til rejse-
gilde.
I betragtning af årstiden kunne begivenheden fejres i godt vejr, og det blev den så, helt efter skik og brug, med taler af formanden i Zonelauget Poul Wissing og formanden i bestyrelsen i
Nyvang, Helge Fredslund, og efterfølgende det traditionelle traktement med røde pølser og diverse drikkevarer.
Poul Wissing fortalte lidt om de fortrædeligheder håndværkerne kunne finde på at udsætte bygherren for, hvis han var en fedthas, og ikke afholdt rejsegilde. I stedet for kranse og dannebrogsflag
kunne der komme en tom cementsæk op at hænge, tomme flasker var det også yndet at hænge op, og det kunne være en mandsstor dukke med en strik om halsen, der formentligt skulle symbolisere bygherren.
Alle disse skræmmende ting undgik vi lykkeligt, og Poul Wissing kunne i stedet glæde sig over se byggeriet skride fremad og måtte indrømme, at det var svært at styre tålmodigheden, ikke mindst hos drengene.
Helge Fredslund udtrykte stor glæde over, at det var faldet i Nyvangs lod at huse et repræsentativt antal køretøjer fra det hedengangne Zone Redningskorps, takket være Frederik Madsen, der er ophavsmand til at samlingen er blevet til, og i erkendelse heraf bærer anlægget hans navn.
Frederik Madsen var desværre forhindret i at deltage i rejsegildet.
Poul Wissing

Zonelauget
Nyvang


Zonens bomærke monteret


Byggeri 27. marts 2012


Byggeri 27. marts 2012


Byggeri 27. marts 2012 - strømforsyningen driller


Byggeri 27. marts 2012 - der laves porte


Byggeri 27. marts 2012 - der laves porte


Juni 2012: sidebeklædning i gang


Juni 2012: Porte monteret


Juni 2012: de stolte håndværkere


15. juni 2012: Facaden færdig


1. juni 2013: Generalforsamling i Zone-stationen


1. juni 2013: Generalforsamling i Zone-stationen


8. april 2014: Vagtstue opført og klar til indretning

KONTAKT
Om Zone-Redningskorpset
Et tryk på billedet fra Holbæk 1933 giver dig adgang til den historiske Zone-database
Følg os på Facebook
©www.zone-redningskorpset.dk, 15. december 2018