Familieoplevelser for fuld kraft - besøg Teknisk Museum i Helsingør
Besøg Zone-stationen i Andelslandsbyen Nyvang

Oplev Zone-Redningskorpsets fly



Zone-Redningskorpset var banebrydende med ambulance-flyvetjeneste i Danmark. I 1939 anskaffede ZR Danmarks første ambulancefly, en engelskbygget Monospar, og i årene herefter høstede ZR stor anerkendelse for udførelsen af mange livreddende ambulanceflyvninger i en tid, hvor helikopteren ikke var indført.

Teknisk Museum i Helsingør ejer to af ZR's fly, nemlig Monosparen og det danskbyggede ambulancefly OY-DZU af typen KZ IV fra 1946.

Begge fly er historisk meget værdifulde. Monosparen er det eneste bevarede eksemplar af dette fly i verden, og er desuden Danmarks første ambulancefly. KZ-IV'eren er specielt udviklet til ambulanceflyvning i Danmark, hvor flyet skulle kunne lande på korte interimistiske baner på småøerne.

I et samarbejde mellem Andelslandsbyen Nyvang, Aeronautisk Aktivitetscenter i Avedøre og Zone-Redningskorpsets Venner er det med støtte fra Ellehammerfonden lykkedes at få Zone-Redningskorpsets KZ-III OY-DYZ gjort flyvedygtig og placeret i en hangar i Andelslandsbyen. Læs mere her.

Danmarks Flymuseum i Stauning har sikret og restaureret to af ZR's fly af typen KZ III og KZ IV. Begge fly er flyvedygtige. Se mere på http://flymuseum.dk/.

Monosparen i Kastrup 1940
OY-DYZ blev præsenteret i Andelslandsbyen Nyvang 25. juni 2016


Bliv medlem af Zone-Redningskorpsets Venner
KONTAKT
Hjælp os med at identificere billeder med Zone-folk
Om Zone-Redningskorpset
©www.zone-redningskorpset.dk, 15. december 2018