Se flere billeder af Zone-stationen i Helsingør

Vagtstuen, stationens livsnerve. Redderne skiftedes til at passe telefonen, og når sidste mand var kørt, måtte en af konerne træde til. En alarm er indgået. Feltet angiver ulykkens art og dermed hvilken type materiel, der skal rykke ud. Udkald skete via højttaler og sirene eller klokke. Lysanlæg til oplysning af uheldssteder om natten i form af projektører og lamper drevet ved el eller gas. Mellem udrykningerne måtte redderne arbejde i garagen med vedligeholdelse, reparationer eller udvikling og fremstilling af nyt materiel. Når redderne fik fri, kunne de få ekstrabetaling ved at melde sig til entreprenøropgaver i form af maskinflytninger etc. som redningskorpsene påtog sig dengang. I modsætning til de øvrige arbejdsområder beskrevet her, er denne kompetence ikke længere til stede hos redningskorpsene.

Redderne var på vagt op til 36 timer og levede således en stor del af deres liv på stationen. Slanger, pumper, presenninger, vandskovle til at afbøde storm- og vandskader. Pumperne er såvel håndbetjente som motordrevne. Søredningsudstyr i form af båd, isstiger og issav. Tænger, vandkikkert og dræg er til lig-eftersøgning. Seler m.v. til at bjærge heste eller kreaturer, som er faldet i moser etc. Se også udstillingen på første sal. Dyre-ambulance, selvbygget model fra Viborg ca. 1950, til at spænde efter kranvognen. Mange landmænd havde abonnement på dyreredning og kørsel med syge dyr. Hov - husk at lukke døren næste gang