Familieoplevelser for fuld kraft - besøg Teknisk Museum i Helsingør
Besøg Zone-stationen i Andelslandsbyen Nyvang

Zonen hjalp jøderne 1943


Zone-Redningskorpsets Venner og Københavns Stadsarkiv samler materiale om de danske jøders flugt under besættelsen.
En jøde gemmer sig på loftet.
”Hvis det lykkedes at få kontakt med Frau S., kunne de sige til hende, at hun skulle komme ind til mig – men ikke gennem butiksdøren, så skulle jeg ”huse hende” til hun blev hentet. Det lykkedes. Den næstfølgende dag – kom først Frau S. og ikke længe efter ”Redningskorpsets vogn” og via en ”hospitalsindlæggelse” nåede hun til Sverige.” Der er Linda Aagesen, der har en sæbeforretning på Njalsgade på Amager, der husker, hvordan hun var med til at hjælpe en jøde til Sverige i oktober 1943.
Zone-Redningskorpset og Falck spiller en vigtig rolle i transporten af jøder. Transporten går ofte til og fra københavnske hospitaler, som bruges som gemmesteder og til opsamling. Herfra køres mange jøder til østsjællanske havne, hvor de sendes videre til Sverige. Zone-medarbejdere drev selv også en skibsrute i Køge-området.
Tyskernes aktion mod de danske jøder fandt sted i år for 70 år siden. Over 7.000 danske jøder kom til Sverige. Københavns Stadsarkiv sætter i efteråret fokus på de anonyme hjælperes rolle – herunder redningskorpsenes medarbejdere. Arkivet og Zone-Redningskorpset hører gerne fra personer, som ligger inde med beretninger eller breve, der beskriver ansattes indsats i de dramatiske oktoberdage.
Kontakt arkivar Nete Wingender, newing@kff.kk.dk; tlf. 3366 2037 eller Zone-Redningskorpsets Venner


KONTAKT
Et tryk på billedet fra Holbæk 1933 giver dig adgang til den historiske Zone-database
Hjælp os med at identificere billeder med Zone-folk
©www.zone-redningskorpset.dk, 14. december 2018