Besøg Zone-stationen i Andelslandsbyen Nyvang
Familieoplevelser for fuld kraft - besøg Teknisk Museum i Helsingør

Flyvende model af KZ-IV



Vi har fået lov at bringe ovenstående artikel fra Modelflyvenyt 3/2011

KZ IV AMBULANCEFLY OY DIZ

Af Finn Mortensen

Da jeg for nogle år siden på Forum luftede mine tanker om at bygge en skalamodel af Skandinavisk Aero Industris KZ IV, fik jeg en del gode oplysninger om lignende projekter som havde været omtalt i en artikel i Modelflyvenyt 3/1991, og da man jo kan rekvirerer gamle numre hos redaktionen, var jeg ikke sen til at sende en bestilling.
Det skulle hurtigt vise sig, at det ikke var til at opdrive tegninger af KZ-IV, og at de to små tegninger Modelflyvenyt bragte var de eneste tilgængelige. Forklaringen er jo selvfølgelig at fabrikken brændte, medens man transporterede dele af det sidst byggede fly til Kastrup Lufthavn, hvor delene skulle prøvesamles. Ved branden gik samtlige tegninger og skabeloner op i røg, og man havde stort besvær med at bygge de dele som var brændt.

Men der knytter sig dog en lille sjov historie til mit projekt.
Mit første møde med en KZ IV fandt sted i min tidlige ungdom, jeg var vel 13 – 14 år og en dag ude på flyvepladsen for sammen med en ven at højstarte vore FJ-2 svævemodeller, som vi netop havde bygget. Vi var midt ude på marken da der kom et "rigtigt" fly lavt ned over os. Piloten viste os fra førersædet at han gerne ville have os bort så han kunne lande.

Da flyet var rullet op til vejen, dristede vi os op for at tage fartøjet nærmere i øjesyn. Piloten var så venlig at inviterer os op i kabinen og jeg fik lov til at sidde i venstre sæde og holde i rattet.
Siden den dag har KZ IV været "flyet", og mange små træmodeller er siden snittet og malet så godt det lod sig gøre.

KZ IV er et kønt og harmonisk fartøj som blev bygget under besættelsen af forhåndenværende materialer til en meget specifik opgave - nemlig at starte og lande fra meget små improviserede pladser rundt på de danske småøer, især når vinterens is lukkede farvandene. KZ IV viste sig at så god til opgaven, at Zonen straks bestilte et fartøj mere. Det ene fly kan i dag ses på Stauning Lufthavn (OY-DIZ) og det andet på Teknisk Museum i Hel-singør (OY-DZU)

Da jeg i år 2001 blev pensionist, havde jeg mange år forinden besluttet at jeg ville genoptage min gamle hobby – at bygge og flyve med modelfly, efter mere end 30 år der var brugt til motorcykelløb, svæveflyvning og sejlsport. Min kone troede ikke rigtig, at jeg mente det alvorlig og blev overrasket da jeg gjorde krav på det ene bord i bryggerset – som led i en gamle aftale.
Tanker om konstruktion og opbyggelse
Jeg havde tidlig besluttet at modellen skulle have en spændvidde på ca. 2,5 meter så det var bare at forstørre tegningen til jeg fik den i den ønskede størrelse.

Med hensyn til opbygningen var jeg på den tid fascineret af det blå skum og en kammerats computerskæremaskine. Det var nogle fantastisk flotte vinger man kunne skære med en næsten perfekt overflade. Jeg fik også skåret nogle prøvestykker og dem brugte jeg flittigt før jeg skar og beklædte de rigtige vinger.

Jeg havde på det tidspunkt den opfattelse at modellen nok skulle ligne originalen mest mulig, men det var flyvningen der vejede tungest. Under byggeriet ændrede jeg ubevist opfattelse og søgte mere og mere den optimale skalalighed - og det var en fejl, kan jeg se nu.
Opbygningen
Originalen var jo bygget helt i træ dvs. lister med tyndt aeroplan-krydsfiner udenpå. Jeg valgte at skære vingerne ud i blåt skum, idet jeg havde mulighed for at låne en computer-varm-trådskærer så profilet blev så korrekt som mulig. Jeg valgte et relativt tykt profil for at komme så tæt på originalen som mulig, et profil jeg tidligere havde benyttet i en model af Piper Cub med godt resultat.
Kroppen derimod er traditionelt opbygget med spanter af krydsfiner og balsabeklædning. Årsagen var at den ville blive for tung i skum, belært af artiklen i nævnte Modelflyvenyt hvor man havde været nød til at fylde ret store mængder bly i forkroppen.
Haleplanet er ligeledes traditionelt opbygget med de to sideror for enden. Samlingen er forstærket med T-lasker af kulfiber. Der er indbygget en servo i hvert sideror, så trækket er meget direkte.
Vingen er 3-delt med et midterstykke forsynet med de 2 mortornaceller. Disse er hver udstyret med en Mega 22/45/3, 12" propeller, en regulator og 4 eller 5 LiPo celler. Motornacellerne rummer desuden hjul og servo til flaps.
Ydervingerne har indbygget servo til krængeror men mangler de slots som originalen er forsynet med. Årsagen er, at jeg ikke har kunnet finde en ordentlig måde at lave dem på. Trods mange forsøg!
Motornacellerne er støbt i negativ form i glasfiber og forstærket de steder hvor de belastes.
Alle overflader er beklædt med glasfiber i epoxy fra 1 til 3 lag alt efter hvor hårdt de pågældende steder er belastet, derefter slebet med vandslibepapir, og endelig et lag sprøjtespartel og lakering.

Finn Mortensen

Finn Mortensen





























Løst og fast om ambulanceflyet KZ IV

Af Lars Pilegaard

Lars Pilegaard bruger og ”misbruger” sit medlemskab af Zonekorpsets Venner og citerer og plukker fra bogen ”Zone-Redningskorpset i Luften” han tidligere har anmeldt her i bladet, så vi næsten får historien fra hestens egen mule.
Registreringer:
OY-DIZ og OY-DZU
Fabrikant:
Skandinavisk Aero Industri A/S med oprindeligt hjemsted i Aalborg.
1943 Havnevej 4 Hellerup.
1945 Sluseholmen, København SV.
1947 Kastrup lufthavn syd
Konstruktive hovedtræk:
Tomotoret lavvinget monoplan med fast understel. Vinge bygget i tre stykker - centersektion og ydervinger – af træ be­klædt med krydsfiner, krængeror og flaps dog med lærred. Krop som kassekonstruktion af træ med krydsfiner og haleflader af træ beklædt med krydsfiner dog med lærred på bevægelige dele.
Motorer:
To De havilland Gipsy Major 4-cylindrede luftkølede rækkemotorer, enten Mk. I (130 hk) eller Mk. X (145 hk)
Indretning:
Cockpit med dobbeltstyring. Kabine til to bårer over hinanden i højre side og sæde til to passagerer i venstre. Bårelem i højre side af kroppen.
Data og ydelser:
Spændvidde 16,00 m, længde 9,80 m og højde 2,65 m.
Vingeareal 30,0 kvm.
Tomvægt 1.378 kg. Fuldvægt 2.090 kg.
Max hastighed 215 km/t, rejsehastighed 180 km/t.
Max højde 14.800 fod.
Max flyvelængde 900 km.
Typehistorie:
KZ IV blev konstrueret som ambulancefly i henhold til specifikation fra Zone-Redningskorpset, der ønskede et fly med meget kort start- og landingslængde af hensyn til de mange småøer uden flyvepladser.

På grund af Anden Verdenskrig måtte konstruktøren, civilingeniør K.G. Zeuthen, basere flyet på ret svage motorer, som fabrikken havde på lager, og KZ-IV er derfor faktisk ”underpowered”.
Skandinavisk Aero Industri havde håbet at kunne sælge typen til andre formål og på projekt tegningerne betegnes den derfor som ”fragt-taxa-ambulancemaskine, men der blev kun færdigbygget 2 to ambulancefly begge til Zonen.

Individuel historie:
OY-DIZ (byggenummer 43) blev bestilt 2. november 1942 og påbegyndtes i Aalborg. I 1943 flyttede fabrikken til lejede lokaler i Hellerup, og det næsten færdige fly blev midt i december transporteret dertil som dækslast på et lille fragtskib. Her blev flyet gjort færdigt og i april 1944 blev det transporteret til Kastrup, hvor slutmonteringen fandt sted i Det Danske Luftfartsselskabs hangar. Det fløj første gang den 4. maj 1944 og ifølge samtidige avisreferater stod flyet incl. radio, reserve motor og udstyr Zonen i ca. 125.000 kr.
Flyet blev leveret med 130 hk Gipsy Major I motorer, som i 1956 blev skiftet til Gipsy Major X.
OY-DIZs første ambulanceflyvning, der gik fra Rønne til København, fandt sted den 14. juli 1944. Flyet blev anvendt af den svenske greve Folke Bernadotte ved dennes forhandlinger om frigivelse af danske og norske koncentrationslejrfanger og fik i 1949 dennes navn og forblev i brug så længe Zonen eksisterede som selvstændigt redningskorps.
I 1964 blev DIZ solgt til Aerokort, St. Magleby og blev i nogle år brugt som fotofly. Flyet kom ud for et alvorligt havari den 26. maj 1979, men er nu genopbygget og indgår i samlingen ved Dansk Vete-ranflysamling i Stauning.
OY-DZU (byggenummer 70) blev bestilt af Zonen den 16. december 1944, men på grund af materialemangel og flytning fra den midlertidige fabrik i Hellerup kom arbejdet først rigtigt i gang i 1946.
Natten mellem den 17. og 18. februar 1947 udbrød der imidlertid brand i den nyopførte fabrik på Sluseholmen. Monterings hallen udbrændte og den næsten færdige KZ IV nr. 2 blev ødelagt kun 78 arbejdstimer før det skulle have været overført til Kastrup til slutmontering og indflyvning. Kun yder vingerne blev reddet, fordi de et par dage før allerede var flyttet.
Zonen fastholdt sin bestilling, men først måtte tegningerne rekonstrueres, idet også tegnestuen var brændt. Skandinavisk Aero Industri flyttede nu hele virksomheden til Kastrup Syd, og her byggede man i 1947-48 en ny krop og centersektion.
KZ IV nr. 2, der næsten burde kaldes nr. 3, blev færdig lige før jul 1948 og var i luften første gang 10. januar 1949.
Den adskilte sig fra DIZ blandt andet ved at have Gipsy Major X motorer, let pilform på vingerne, aerodynamisk afbalancerede sideror, beslag i kabinen til 4 stole, engelsk radio i stedet for tysk og generator på venstre motor hvor forgængeren fik sin strøm fra en vinddreven generator. Flyet var også blevet tungere, men det blev kompenseret med de kraftigere motorer.
OY-DZU, der ved flyveambulancetjenestens 10-års jubilæum fik navnet Henry Dunant, blev i 1957 solgt til Danfoss og efter en række skiftende ejere havde brugt det til forretnings-, taxa-, rund- og foto-flyvning blev det i 1981 købt af Danmarks Flyvemuseum for indsamlede midler og kan nu ses på Teknisk Museum i Helsingør i en rød/hvid bemaling og altså ikke i Zonefarver, selv om korpset samme sted har genopført en hel redningsstation med biler og udstyr.

Om flyenes anvendelse
Ja Folke Bernadottes brug af DIZ er allerede omtalt og almindeligt kendt. Lidt mindre kendt er måske at maskinen også blev brugt til hjemtranport af særligt medtagne fanger og ellers kan du næsten finde talrige historier på næsten ethvert lokal historisk arkiv, for Zonen var en sand mester til at gøre deres ambulancefly til både folkeeje og forsidestof i forbindelse med ikke bare ambulanceflyvninger men også når det gjaldt flyvning med nødforsyninger, transport af berømtheder og så selvfølgelig som slet skjult reklame for sig selv i forbindelse med både lokale og nationale festdage.
Det var rendyrket PR før begrebet var opfundet og her sakser vi lige lidt fra datidens aviser:
2. december 1942
Ifølge Randers Socialdemokrat har Zone-Redningskorpset afgivet ordre på køb af en specialbygget KZ IV maskine. Maskinen har været under bygning i Aalborg i de sidste 3 måneder.
Samme dag oplyser Randers Amts Tidende, at maskinens pris er kr.100.000, som skal finansieres ved salg af mærkater til 10 øre stykket. Der er udgivet en mærkemappe med 10 mærkater, og når 5 ens er samlet, deltager man i lodtrækningen om 1.200 kr.
19. – 20. maj 1945
Medlemmer af den danske regering flyves til Bornholm i anledning af det russiske bombardement af øen.

26. september 1945
På Kong Christian den X’s fødselsdag kaster Morian Hansen fra Zone-Redningskorpsets KZ IV et flag på 3x5 meter ud over Rådhuspladsen, hvor kongens vogn holder. Da kongens vogn kommer til Amalienborg, kaster man en blomsterbuket ud i faldskærm sammen med en Tekno model af maskinen, men vinden tager faldskærmen, som ryger i vandet. En rask mand bjærger buketten og bringer den til kongen.

Oktober 1945
Biled Bladet tager med på flyvning med KZ IV til Prag for at hente danskeren grevinde Dohnanyi, der er syg og skal hjem til sin søn, der har boet hos hendes forældre i Danmark under krigen.

Sommeren 1946
De første kighosteflyvninger begynder. Man har i Norge opdaget, at børns kighoste forsvinder, når de kommer op i 4.000 meters højde i ca. 3 kvarter.
Dokter Harpøth introducerer ideen i Danmark med positivt resultat og Zonen udfører herefter en lang række kighosteflyvninger, der blandt andet får korpset på forsiden af Billede Bladet.

Juni 1952
Kaptajn Carlsen fra Flying Enterprise bedre kendt som kaptajnen på det skæve skib bliver hentet af Zonen i Antwerpen for at blive fløjet til Rønne tur/retur for at få overrakt ridderkorset på kongeskibet. Maskine var i dagens anledning omdøbt til ”Flying Enterprise”

Listen er næsten uendelig så lad os slutte med:
April 1960
Zonens KZ IV (OY DIZ) lander på den nye Holbæk motorvej ved Hedehusene for afhentning af en patient. Motorvejen er endnu ikke indviet for kørende trafik.

- og vanen tro kom der selvfølgelig billeder i avisen.
Lars Pilegaard

KZ IV flyttes fra Aalborg til København


KZ IV ankommer til Tuborg havn


Indladning af båre i KZ IV på Holbæk Motorvejen


KZ IV på Holbæk Motorvejen april 1960


KZ IV’eren DZU klar til videre transport


Fra Zonens reklamefolder for ambulanceflyvning










































































Bliv medlem af Zone-Redningskorpsets Venner
KONTAKT
Hjælp os med at identificere billeder med Zone-folk
Et tryk på billedet fra Holbæk 1933 giver dig adgang til den historiske Zone-database
©www.zone-redningskorpset.dk, 10. december 2018