Katastrofevogn Opel Blitz 1952 (ZR 433)

Se mere om bilen på links til højre



Model: Opel Blitz type 1,75
Årgang: 1952
Stelnr. IC 1,75-330C 4627 (stelplade) / 2000004627 (reg.att.)
Motornr. 2,5 L 52-00016 L
Registreringsnr. OZ 89.110
Tidligere reg. nr. E 17.375 / EX 69.051 / EA 69.062
ZR-nummer: 433
Genstandsnummer: 0700M1ZMZR
Udstillet: Garagehallen i Zone-stationen på Teknisk Museum i Helsingør
Stand: Totalrestaureret, indregistreret, kørende
Opbygning: Vides ikke
Ejer: Danmarks Tekniske Museum, Helsingør
Historie:
Indregistreret første gang 2. februar 1953. Leveret som kranvogn til Ringsted foråret 1954. Efter inspiration fra Rønne ombygget til katastrofevogn i 1957 ligeledes til stationering i Ringsted.
Efter sammenslutningen mellem Falck og Zonen i 1963 blev vognen stationeret først i Slagelse, senere i Fakse.
Efter udrangering i sommeren 1979 blev køretøjet overdraget til Fed Camping i Fakse, som hjælpesprøjte.
Her fandt et medlem af zone-redningskorpsets Venner den omkring 1988. Efter hjælp fra Falck-Museet med at levere en anden sprøjte til Fed Camping, blev katastrofevognen overdraget til samlingen i 1990. Vognen var meget medtaget, ikke mindst fordi der var gået råd i det bageste karosseri.
Restaurering:
Odsherreds karosserifabrik i Asnæs har bistået med opbygning af de dele af karosseriet og dørene, som ikke kunne reddes. Herefter har vognen fået renoveret motor og er blevet lakeret, hvorefter et hold Falck-folk fra Stege og Vordingborg har monteret nyt ledningsnet. Montering som redningsvogn med rekonstrueret værktøj m.v. er foregået i Holbæk, og i 1997 blev vognen indregistreret som fuldt funktionsdygtig katastrofevogn.
Sponsor:
General Motors.
Æren for at køretøjet er fundet/reddet tilkommer:
Peter Wienke og Falck-Museet.

|