Stationshistorie:
Rønde | | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 209 |
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE |
Rønde

Hovedgaden 29. |  |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Hovedgaden 29
Henvendelsessted | 1939 - 1944:
Christian Knudsen | Tilkaldt via ZR | ZR |
Hovedgaden 29
Redningsstation | 1945 - 1947 (?):
Christian Knudsen | 81 |  |
 | (?) 1948 - 9.7.1952:
Christian Knudsen |  | Christian Jensen, Randers, stationsejer |
Hovedgaden 70
Redningsstation | 10.7.1952 - 31.12.1962:
Valdemar Andersen | 152 | ZR |
Historie:
Ved etableringen som henvendelsessted blev der stationeret en kranvogn og en dyreambulance på stationen. Der er usikkerhed om både oprettelsestidspunkt og om de senere ejerforhold: Stationen optræder som Henvendelsessted i ZR's telefontavler i hvert fald fra 1939 og som station fra omkring 1945. Mærkeligt nok blev dens etablering ikke annonceret i dagspressen, hvilket ellers var reglen hvert år 1. januar i perioden fra 1937 til 1949. Stationen er med i ZR's regnskab 1943-1946 og på en vognliste fra 1947, men vi ved med sikkerhed, at den senere blev overtaget af Christian Jensen, for den indgik i hans konkursbo i 1952. I regnskabet for 1946 er der stort set ingen kørselsindtægter, og stationen gav derfor stort underskud. Da Christian Jensen gik konkurs, havde stationsleder Knudsen et større beløb til gode, og da ZR ikke ville betale, ville han ikke have mere med ZR at gøre. Han kørte derfor bilerne, en ambulance, en kranvogn og en dyreambulance, ud på vejen, hvor ZR måtte hente dem. Af en beretning fremgår i øvrigt, at stationen varetog alarmering af det lokale brandvæsen. Falck kom til Rønde med brand- og redningsstation i 1956 og antog Knudsen som stationsleder, således at det herefter var Falck, der havde telefon 81. Rønde er således et eksempel på en lille by, hvor både ZR og Falck havde station. Da Falck skrev sin smæderapport om ZR til Chaufførernes Fagforening i 1957, stod der om Rønde: Stationslederen har stillet garage til rådighed for kranvogn og sygevogn. For lokalerne og for at lede stationen får han 10.000 kr. om året. Af dette beløb skal han selv betale mandskabsløn. Ordningen er ikke så fordelagtig for ham, så han har fundet på at udleje en del af garagen til en mekaniker, som så har forpligtet sig til at køre med kranvognen. Men da også mekanikeren synes at være utilbøjelig til at køre med kranvognen, har han ansat en redder til 100 kr. om ugen. Denne redder har altid vagt, men han tør ikke klage til fagforeningen, for så bliver han smidt ud, og han vil hellere arbejde end gå arbejdsløs. Hvor meget der er rigtigt er usikkert, men vi ved fra sammenlægningen, at Andersens betaling i 1962 udgjorde kr. 17.000. Ved Suhrs besøg i 1958 skrev han i sin rapport: Der var stor uorden i det løse materiel, som iøvrigt var godt.
Efter sammenlægningen:
Nedlagt. Andersen gik ikke med over i Falck-Zonen. Både Falcks og ZR's stationer var for små, og i 1966 blev en ny station taget i brug.
Assistancestatistik:
| År | 1946 | 1957 | 1960 | 1961 | 1962 |
| Antal | 125 | 594 | 755 | 740 | 674 |
Vognpark 1962:
| Ambulance | Vognnr | Kranvogn | Vognnr | Andet | Vognnr |
| Chevrolet 1954 | 597 | Ford V8 1948 | 280 |  |  |
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk) |
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET
MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE
YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE |
| |