Nykøbing S


Stationshistorie:
Nykøbing S.
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 192
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE

Nykøbing S.

Algade 52. Foto ca. 1955.

En nødstedt sæl. Redderne er Ib Frøslev og Mogens Olsen.

Færdselsuheld.

Holger Olsen drev ZR station for egen regning og havde egen fakturaformular. Museets arkiv.
Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Torvet/Kirkestræde
Kranvognsstation
1930 - 12.11.1943:
Anton Hansen/ Ford
189Kørsel udført for ZR i regning
Algade 51
Kranvognsstation
13.11.1943 - 2.1952:
Henry Petersen, Mercedes
322
Algade 52
Redningsstation
2.1952 - 31.3.1954:
Holger Olsen
395Holger Olsen i Røde Kors forpagt.
Kranvogn udstationeret
1.4.1954 - 28.1.1960:
Holger Olsen
Holger Olsen, stationsejer. (amb.)
Kranvogn udstationeret
29.1.1960 - 31.12.1962:
Gudrun Olsen
Gudrun Olsen, stationsejer. (amb.)
Kranvogn udstationeret

Historie:
Røde Kors drev ambulancetjenesten i Holbæk Amt, og stationen i Nykøbing S. blev oprettet formentlig pr. 1. januar 1927 med Gunnar Andersen som forpagter. Kontrakten fra 28. januar 1927 i museets arkiv viser, at ambulancen tilhørte Røde Kors, og at Gunnar Andersen af indtægterne ved kørsel skulle afregne 1/3 til Røde Kors. Gunnar Andersen afstod senere forretningen til vognmand Peter Pedersen, der igen pr. 1. november 1930 afstod den til vognmand Holger Olsen. Aftale om udførelse af sygetransport og ambulancekørsel havde ZR med Røde Kors fra begyndelsen af 1930. Samme år havde ZR i eftersommeren indgået kranvognsaftale med Ford i Nykøbing S. , som i forvejen havde en kranvogn. Stationen blev dog først officielt indviet omkring 7. juni 1930. Udenfor kontortid blev telefonen passet af Holger Olsen og hans kone Gudrun Olsen. Det fremgår af hendes papirer, at hun havde anciennitet i ZR fra 23. maj 1934, mens vi fra avisudklip ved, at Holger Olsen 1. november 1955 fejrede 25 års jubilæum i ZR. I 1943 overgik kranvognsaftalen til Henry Petersen, Mercedes, der var Gudrun Olsens bror. I 1952 overtog Holger Olsen pasningen af ZR's kranvogn, og da Røde Kors pr. udgangen af marts 1954 ophørte med at forestå ambulancekørslen, overtoges vognene af Holger Olsen, der herefter kørte i ZR's navn, indtil han døde i 1960, hvor Gudrun Olsen drev stationen videre. Om ambulancesagen i Holbæk Amt se i øvrigt under Holbæk.

Interview med Gudrun Olsen

Dette interview blev optaget på bånd, men desværre med dårlig lydkvalitet.
(Dette er ikke med i bogen)
Gudrun Olsen har i interview med museet 15. april 1999 forklaret, at det ikke var let at være kvinde i denne stilling. Gudrun Olsen berettede i øvrigt: Stationen dækkede Odsherred til en linje Fårevejle-Hørve. I starten var der kun en ambulance, så der var ikke faste fridage, hviletid eller ferie. Disse begreber eksisterede simpelthen ikke på den tid. Statshospitalet i Nykøbing S. havde 1200 patienter, og når "det hvide snit" blev udført på Militærhospitalet i København, blev der sat 2 bårer i ambulancen og stationen havde nærmest ugentligt ture hertil.
De første jordbrugere her efter inddæmningen (Pionererne fra Lammefjorden) var fattige, levede og boede meget usselt. Der var mange ture hertil, og man sagde gerne på hospitalet, at "efter de har været i bad, så dør de".
Besættelsen var årsag til ekstra travlhed og årvågenhed. Holger Olsen var under pres fra en lunefuld værnemagts side. Når tyskernes vogne ikke kunne køre, havde Holger Olsen bare at stille på pletten. På en tur under besættelsen troede tyskerne, at ambulancen blev brugt til våbentransport. På Rørvigvej blev Holger Olsen stoppet og ville rent instinktivt fremvise sin køretilladelse, og han greb derfor efter baglommen, men kollegaen råbte "op med hænderne Holger - op med hænderne Holger"; den tyske vagt havde sit våben oppe, for han vidste ikke, hvad Holger Olsen tog efter. Nabo til stationen var landsretssagfører Henry Gideon. Gudrun Olsen husker, at han var overbærende med larmen i gården. Senere viste det sig, at han var leder for den lokale modstandsbevægelse i Odsherred og ved krigens slutning var den, der forhandlede med den tyske kommandant på Hotel Fønix. Efter besættelsens ophør var der mange ture med tyske flygtninge, og Gudrun Olsen har mange gange vasket ambulancen af indvendig, for flygtningene havde lus og tyfus.

Efter sammenlægningen:
Falck-Zonen overtog Gudrun Olsens ambulancer og lejede sig ind hos hende til 1967, hvor en ny station blev taget i brug. Stationslederposten blev i perioden 1. januar 1963 - 31. januar 1992 varetaget af Ib Frøslev, der kom fra ZR Sorø.

Assistancestatistik: (visse år må antages kun at være clearingkørsel / kranvognskørsel)
År194619541957196019611962
Antal2581916480113311351300

Effekter på museet fra stationen:
Pulmotorkasse og dræg.

Vognpark 1962:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
Mercedes 180 1960EgenFord Thames 1954472Pumpe Bernard425
Ford Mainline 1954EgenThames Trader 1961794Pumpe Ford C 1954500
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE




Tilbage