Stationshistorie:
Næstved | | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 194 - 195 |
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE |
Næstved

ZR hos Næstved Brandvæsen i Teatergade. | 
Præstøvej 53-55. Foto under besættelsen. |

Jens Peter Jensen med frue den 8. august 1947. | |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Farimagsvej 18
Kranvognsstation | 6.11.1930 - 28.2.1931:
Søren Hansen | Tilkaldt via ZR | Kørsel udført for ZR i regning |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Jernbanegade 31-33
Ambulancestation | 6.11.1930 - 28.2.1931:
Jens Peter Jensen | 1016 | ZR |
Jernbanegade 31-33
Redningsstation | 1.3.1931 - 30.9.1932:
Jens Peter Jensen |  |  |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Teatergade overfor nr. 6
Brandstation | 15.9.1930 - 30.9.1932 :
Jens Peter Jensen | 1016 | Sydsj. og Lolland-F. Zone-Brand-Vagter |
Teatergade overfor nr. 6
Brand- og redningsstation | 1.10.1932 - 25.10.1934:
Jens Peter Jensen |  | Fra oprettelse af redningsstation tillige ZR |
Teatergade overfor nr. 6
Brand- og redningsstation | 26.10.1934 - 30.9.1937:
Jens Peter Jensen |  | ZR |
Præstøvej 53 - 55
Brand- og redningsstation | 1.10.1937 - 31.12.1944:
Jens Peter Jensen |  |  |
Præstøvej 53 - 55
Redningsstation | 1.1.1945 - 4.12.1962:
Jens Peter Jensen |  |  |
Historie:
Fra Reinholdt Hansens arkiv foreligger materiale om oprettelse af station før oprettelsen af ZR, idet Reinholdt Hansen allerede 21. november 1929 var til møde med Næstved Brandkommission. Forhandlingerne førte til, at ZR stationerede en sprøjte på brandstationen fra 15. september 1930. Sprøjten skulle dels kunne anvendes af Næstved Brandvæsen til udrykninger i byen, dels rykke ud til brande i landkommuner med ZR abonnement med brandvæsenets mandskab. 1. oktober 1932 blev overenskomsten udvidet. ZR flyttede ind på Næstveds nye brandstation med sit materiel, stationerede to sprøjter til bistand for det kommunale brandvæsen og påtog sig at udføre telefonvagt, tilkaldelse af mandskab og foretagelse af første udrykning. Desværre gik det hele i vasken, da Arbejdsmændenes Fagforening 7. maj 1934 etablerede blokade mod Jens Peter Jensen, hos hvem mandskabet var ansat, fordi han ikke ville oprette overenskomst om tarifmæssig løn. Jens Peter Jensen og ZR anlagde sag mod fagforeningen for at få blokaden erklæret ulovlig, men sagen blev tabt i Østre Landsret 21. september 1934, og 25. oktober 1934 fjernede ZR sine to sprøjter fra stationen, selvom aftalen med Næstved Brandvæsen var 5-årig. Aftalen om telefonvagt m.v. fortsatte dog til udløbet af kontrakten 30. september 1937, og formentlig i forbindelse hermed flyttede stationen til Jens Peter Jensens nyerhvervede ejendom på Præstøvej. Man må undre sig over, at ZR i stedet for sagsanlæg ikke søgte tilvejebragt en ordning, så de gode relationer til Næstved Brandvæsen kunne opretholdes. Brandinspektør Beldring var desuden distriktsbrandinspektør, og at ZR senere fik hans kærlighed at føle, ved vi fra nederlaget i Baarse i 1944, jf. både denne stationsside og kapitlet om ZR's brandvæsen. Betegnende for Beldrings holdning til ZR er, at da han skrev Næstved Brandvæsens historie ved dets 50-års jubilæum i 1940, nævnte han ikke ZR med et ord. ZR beholdt dog sin sprøjte i Næstved som støttefunktion til Toksværd og Baarse frem til disse stationers nedlæggelse med udgangen af 1944. Jens Peter Jensen havde haft vognmandsforretning i Næstved siden 1924, og han blev ZR en god mand i byen. Allerede 9. april 1932 kunne Sigurd Jørgensen indberette til ZR efter inspektionsbesøg: Stationen O.K. - 1'Kl. Leder og Mandskab meget interesserede. Rapportagetjenesten O.K. Anbefaler at yde al den Hjælp Stationen maatte ønske. Stationen er absolut Korpsets bedste. Omtaler af Jens Peter Jensens mærkedage er ikke mindre rosende. Den såkaldte Næstvedaftale, der trådte i kraft 1. april 1962, er flere gange blevet fremhævet som et af de elementer, der førte til sammenlægningen. Borgmester Svend Hansen var blevet træt af korpsenes rivaliseringer, og indgik en aftale med Falck og ZR der indebar, at de delte patienttransport og redningsarbejde mellem sig. I tilslutning til aftalen indgik Falck og ZR fælles prisaftale. I april 1962 omtaler dagspressen, at Jens Peter Jensen skulle holde op og at ZR havde købt Apollos ejendom på Nordre Farimagsvej. (Nr. 24). Sammenslutningen medførte imidlertid, at Jens Peter Jensen holdt ud som stationsleder til 4. december 1962, hvor stationen blev nedlagt og flyttet til Falck-stationen.
Særlige opgaver/episoder m.v.:
30. april 1945 omtaler dagspressen en togkatastrofe ved Næstved. Toget var ved en fejl blevet sendt af sted fra Næstved mod Lov i et forkert spor som var under reparation fem kilometer ude på strækningen. Den vagthavende på Næstved station sendte ZR afsted for at advare toget, men det lykkedes ikke, og fra ambulancen kunne afsporingen høres. 3 blev dræbt og 34 såret.
Efter sammenlægningen:
Se ovenfor.
Assistancestatistik:
| År | 1945 | 1946 | 1947 | 1948 | 1957 | 1960 | 1961 | 1962 |
| Antal | 1104 | 1298 | 1233 | 2794 | 2255 | 2984 | 3349 | 3517 |
Effekter på museet fra stationen:
En filmkopi af stationens medvirken i en instruktionsfilm om sprængstoffer efter besættelsen samt kasse til carbogénapparat.
Vognpark 1962:
| Ambulance | Vognnr | Kranvogn | Vognnr | Andet | Vognnr |
| Ford Mainline 1954 | 484 | Bedford 1952 | 423 | Pumpe Ford Y 1948 | 503 |
| Mercedes 1960 | 770 | Ford Köln 1960 | 755 |  |  |
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
Desuden tak for hjælp til Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv |
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET
MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE
YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE |
| |