Stationshistorie: Odense Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 197 - 199 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Odense Ejendommen i Dronningensgade 69 med garager i Kingosgade Ford V8 1942 ambulance. Foto under besættelsen. Studebaker 1927 katastrofevogn leveret til Odense juni 1937 fra stationen på Harsdorffsvej i København. Forulykket ved sammenstød med Odense Brandvæsen 11. juni 1938. Frederik Sparre overrækker diplom fra Dyrenes Beskyttelse til redderne Svend Larsen og Oscar Jørgensen. Foto 1. oktober 1941. Fra flyvningen København - Odense 22. februar 1940. Fra venstre Ella Heiberg, Frederik Sparre, Liva Weel og ZR's pilot Him-Jensen. Brochure for Zonens Entreprenørafdeling / Fyns Industri Transport A/S. Frederik Sparre demonstrerer ZR's værktøj til fjernelse af ueksploderede bomber for hærens repræsentanter. Foto ca. 1943. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Panteonsgade 16-18 Henvendelsessted 1932: Carl Kruse 775 Kørsel udført for ZR i regning 1933 - 6.11.1935: Carl Kruse Tilkaldt via ZR Kingosgade (Dronningensgade 69) Redningsstation 7.11.1935 - 23.3.1938: Erik Tage Fabricius Rasmussen 24.3.1938 - 30.9.1952: Frederik Sparre 4222 ZR Entreprenørafdeling (Drevet under Fyns Industri Transport A/S fra 1955) Ejendom ejet af ZR tinglyst 19.1.1962 1.10.1952 - 31.12.1962: Aage Aksel Pontoppidan Fra ca. 1958: 124222 Aage Aksel Pontoppidan i ZR forpagt. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Dronningensgade 21 Hovedkontor Ca. 1935 - 1937: Alfred J.Andersen Se ovenfor Se ovenfor Kingosgade 12 Hovedkontor Ca. 1937 - 11.1942: Alfred J. Andersen Dronningensgade 69 Hovedkontor Ejendom ejet af ZR tinglyst 19.1.1962 11.1942 - 31.12.1962: Alfred J. Andersen Historie: Odense er en af de få stationer, hvor vi har omtale af redningsaktioner mens stationen kun var henvendelsessted. Fyns Venstreblad omtaler 23. juli 1935 under overskriften Skybrud over Odense at Carl Kruse fra Zone-Redningskorpset på stedet reparerede 50 vandlidte biler. Stationen i Kingosgade med postadresse Dronningensgade 69 blev opført af udlejeren, og ZR lejede sig ind. 18. oktober 1935 omtalte Fyns Social Demokrat byggeriet og anførte: Som bekendt faar vi i nærmeste Fremtid endnu en Redningsstation i Odense, idet Zone-Redningskorpset i København gør Alvor af en i flere Aar næret Plan om at oprette en Filial her i Byen. Zonens hidtidige Arrangement med Abonnementstegninger uden virkelige Realiteter bagved duede jo heller ikke, det var for tyndt et Grundlag at arbejde paa.... Falck bød ZR velkommen til Odense ved indrykning af følgende annonce i dagspressen 8. november 1935: Ring til Redningskorpset.....Men Navnet Redningskorps er ikke beskyttet. Enhver Privatmand kan kalde sin Virksomhed for Redningskorps. Og da Publikum nærer Tillid til, at der staar virkelig Hjælpe Beredskab bag ved dette Navn, frister det andre til at benytte det. Men det er ikke nok at kalde sig Redningskorps, det gælder først og fremmest om at have Redningsmateriellet og forstaa at anvende det. Derfor er det vigtigt, at den, der vil sikre sig FALCKS Hjælp, giver rigtig Besked og kalder: FALCKS REDNINGSKORPS. Skal man skrive ZR's Odense-historie, kommer man da heller ikke udenom den såkaldte Repræsentantkrig mellem Falck og Zonen som rasede 1936-1937. Ved Odense ret verserede under stor mediebevågenhed fem retssager, to var anlagt mod Falck af tidligere Falck-abonnenter, der var sprunget til ZR, og tre var anlagt af ZR mod abonnenter, der var spruget til Falck. De to Falck-sager drejede sig om, at Falcks abonnementstegner Them havde overtalt de to abonnenter til at skifte fra ZR til Falck, idet han havde sagt bl.a. at ZR var bluf og svindel, at ZR snart ville gå nedenom og hjem, at ZR's folk var voldtægtsforbrydere, og at en overlæge havde udtalt, at han ikke ville lade ZR's unge mennesker køre med patienter. Them nægtede i retten de pågældende udsagn, men Falck blev dømt til at tilbagebetale den erlagte abonnementsafgift. Retten fastslog, at Falck havde drevet uretmæssig konkurrence, selvom korpset i nogen grad var blevet provokeret til det. De tre sager anlagt af ZR mod abonnenter handlede om hvorvidt ZR kunne yde lige så betryggende en redningsindsats til sine abonnenter som Falck kunne. Retten gennemgik og sammenlignede ZR's og Falcks ydelser. Under sagen kom også ZR's henvendelsessteder til behandling og der udspandt sig i følge avisreferater følgende replikskifte: Dommer Ringberg: Hvad betyder saa Henvendelsessteder, naar det ikke hjalp noget, at Kunderne henvendte sig der ? Hare: Det var Steder, hvor vi kunde henvende os. (Jubel i Retssalen). ZR tabte sagerne og pressen kunne således skrive at Falck og Zonen blev begge dømt, hvilket skete ved Odense Rets dom af 1. december 1936. ZR ankede sagerne, og 7. april 1937 gav Østre Landsret ZR medhold. Falck led betydeligt Nederlag overfor Zonen ved Landsretten skrev Fyns Social Demokrat 8. april 1937. Østre Landsret fastslog, at forskellighederne i Falcks og ZR's service ikke var af en sådan art, at ZR's abonnenter ikke skulle være bundet af deres abonnement. Der er næppe tvivl om, at sagerne skadede redningssagen som sådan. Fyns Social Demokrat skrev 5. november 1936 bl.a.: ... hvis da ikke en eller anden fornuftig Mand i Erkendelse af, at det er rystende ligegyldigt, hvem der juridisk "vinder" disse Sager, finder Grundlaget for den Forsoning, der maa til, saa de to Parter kan arbejde sammen i Stedet for at slaas, saa Snavset staar om Ørene paa dem. Det må i øvrigt unægteligt være kommet bag på Falck, at den nævnte inspektør Them senere fik ansættelse i ZR. Frederik Sparre var blevet ansat ved ZR omkring 1930 som akkvisitør i Jylland, men fik ved oprettelsen af station i Odense base der, og bistod navnlig med oprettelsen af nye stationer rundt om i landet. Da Fabricius Rasmussen blev sendt til Aarhus som leder, blev Sparre udnævnt til leder af Odense-stationen, vistnok med titel af driftsleder, og i 1940 blev han udnævnt til direktør, utvivlsomt som modvægt til Falck, der også havde en direktør i Odense. Da Pontoppidan forpagtede Fyn, fik Sparre den overordnede opgave at aflaste Hare i tilsynet med de jyske stationer, og i 1954 blev han tillige leder af stationen i Randers. Han flyttede dog først til Randers 1. januar 1957. Da ZR blev aktieselskab i 1957 blev han ikke anmeldt som direktør, og efterhånden må vi antage, at Jørgen Pedersen i Aalborg mere og mere overtog hans funktioner. Sparre gik ikke med over til Falck-Zonen, og til Randers Dagblad udtalte han 5. januar 1963 om sammenlægningen: Mit livs eventyr endte som en stor skuffelse. Sparre var da 74 år. I 1952 overtog Aage Aksel Pontoppidan forpagtningen af samtlige ZR-stationer på Fyn. Pontoppidan var oprindelig kaptajnløjtnant, men ved Domstolen for Anke af Tjenestemandssagers dom af 16. september 1948 var han blevet afskediget med fortabelse af retten til pension bl.a. p.g.a. medlemsskab af DNSAP fra 1940 til 1941 og for forskellige tyskvenlige udtalelser til officerskammerater under besættelsen, selvom hans indsats under regeringens og rigsdagens afgang 29. august 1943 var blevet indstillet til en påskønnelse. Han kom herefter til ZR's flyvetjeneste som luftkaptajn og altså i 1952 til Odense. I hans tid som leder steg abonnementsporteføljen på Fyn i følge hans egne oplysninger fra kr. 180.000 til kr. 650.000 årligt. Pontoppidan krævede goodwill og godtgørelse herfor i forbindelse med sammenlægningen, bl.a. under hensyn til, at han i de ti år der var gået havde haft mindre end en redders løn i udbytte. Jørgen Pedersen indstillede, at Pontoppidan fik en godtgørelse, men resultatet af forhandlingerne er ikke kendt. Avisomtalerne fra 25 års jubilæet i 1961 vidner om, at Pontoppidan og ZR havde opnået stor goodwill på Fyn. Særlige opgaver/episoder m.v.: En sag det er svært at komme udenom, når talen går på Odense, er ulykken 11. juni 1938, hvor ZR's katastrofevogn under udrykning til brand stødte sammen med Odense Brandvæsens vogn. Zone-elev Knud Jensen, søn af Zone-leder Christian Jensen i Randers, og brandmand Christian Mikkelsen fra Odense Brandvæsen blev dræbt. Til politirapporten afgav et vidne bl.a. følgende forklaring: Paa det Tidspunkt Kpt. (vidnet) ser de to Biler, Brandvæsenets og Zone-Redningskorpsets, vil han mene, at de hver er ca. 100 Meter borte fra Krydset, Brandsprøjten i nordlig og Zonen i vestlig Retning....Straks Kpt. saa de to Udrykningsvogne, kunde han høre, at hver især gav Signaler, ja at de brugte Signalerne kraftigt, men efterhaanden som de nærmede sig, lød det for Kpt. som Signalerne faldt sammen med hinanden....Kpt., der havde taget plads ca. ud for Benzinstanderen, siger, at han, noget før Sammenstødet skete, var klar over, at det vilde ske, idet han kunde se, at begge Udrykningsvogne, som han skønner kørte med nogenlunde samme Hastighed....ikke kunde undgaa hinanden....En ældre dame, det var fru.....tilraabte Kpt., at han skulde komme til Siden, da der vilde ske noget. Selv løb Kpt. for at komme ind i sin Butik, men han naaede kun til Trappen forinden han hørte et mægtigt Brag. Skønt Kpt. hørte braget vendte han sig slet ikke om, han løb med det samme til Telefonen og tilkaldte Falcks Redningskorps, idet han kunde skønne, at der maatte ske noget frygteligt noget. ZR-assistent Svend Larsen afgav bl.a. følgende forklaring: Den paagældende Dag Kl. ca. 10:30 opholdt Komp. (Svend Larsen) sig paa Zone-Redningskorpsets Station i Dronningensgade 69, hvor Komp. er ansat som Assistent. Paa det anførte Tidspunkt blev der afgivet Melding om Brand, hvorfor Komp. straks gjorde sig klar til Udrykning, ligesom han selv satte sig til Rette ved Førersædet paa Katastrofevognen M. 18 180, idet det var Komp. agt at føre Vognen til Brandstedet. Da Komp. imidlertid skulde til at køre, kom Overassistent Frisholt løbende, hvorefter han overtog føringen af anførte Vogn og Komp. tog Plads ved Siden af ham og betjente Udrykningshornet. Vognen var paaført gult Flag. Foruden Komp. og Frisholt var Vognen bemandet med Medhjælper Knud Jensen, der tog Plads bag paa Vognen staaende paa Trinbrættet og Holdende sig fast i de til dette brug anbragte Haandtag....... Hvad der skete fra Sammenkørselsøjeblikket og indtil Komp. fandt sig selv staaende mellem den væltede Brandbil og Købmanden er han ikke klar over.....Saasnart Komp. blev klar over hvad der var sket, gik han ud paa Læssøegades Kørebane, hvor han i den Vestlige Side først blev opmærksom paa Frisholt, der laa ved den længst mod Syd paa Ridset viste Blodplet, og et Stykke længere fremme mod Nord laa Knud Jensen paa det Sted, hvor den nordlige Blodplet laa. De var begge bevidstløse og Komp. lod dem ligge, hvorefter han gik ind til Købmanden for at tilkalde Ambulancer. Fra Købmanden gik Komp. atter ud til Brandbilen, hvor han blev opmærksom paa Brandmand Mikkelsen, der med sine Ben laa i Klemme mellem Fortovet og Brandbilens bageste Del. Paa Mikkelsens Anmodning forsøgte Komp. at hjælpe ham fri, hvilket viste sig at være umuligt, hvorefter Komp.. fik tilkaldt 15 a 20 mennesker, hvorefter Brandbilen blev løftet saa meget, at Mikkelsen kunde komme fri. - 22. februar 1940 fløj ZR skuespilleren Liva Weel fra København til Odense. Der blev fotograferet ved ankomsten, og Sparre sendte et billede til Liva Weel. Hendes takkekort i museets arkiv lyder således: København 10.3 - 40 Kære F. Sparre ! Tak for den smukke Ide, at sende Billedet - og Tak for den meget smukke Modtagelse ! Det var osse en stor Fornøjelse at snakke med Dem de - desværre alt for faa Minutter - efter Ankomsten til Odense. De venligste hilsner Deres Liva Weel. Efter sammenlægningen: Nedlagt. Pontoppidan blev driftsleder i Dalum, hvilket han var til slutningen af 1967. Herefter kom han til kontoret i Odense som afdelingsleder i hulkortafdelingen, hvorfra han blev pensioneret medio 1970. Leder af kontoret fuldmægtig Alfred J. Andersen fortsatte som sådan til sin død 22. november 1975. Aksel Karlsen fra ZR Gelsted redningsinspektør ved Falck-Zonen i Odense 1. april 1973 - 14. november 1994. Assistancestatistik: År 1946 1957 1960 1961 1962 Antal 4087 5329 7360 7212 8258 Effekter på museet fra stationen: Alarmtavle, alarmklokkekontakt, maleri af stationen, billeder fra Sparres kontor. Vognpark 1962: Ambulance Vognnr Kranvogn Vognnr Andet Vognnr Folkevogn 1953 449 Bedford 1952 431 Personvg. Ford Consul 1960 761 Mercedes 1959 723 Thames Trader 1959 699 Varevg. Morris 1958 670 Mercedes 1961 823 Varevg. Morris 1959 686 International 1961 894 Pumpe Bernard 1950 316 Pumpe Pegson 1958 637 Entreprenørmateriel tilhørte Pontoppidan i særligt aktieselskab og fremgår derfor ikke af listen. Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE