Stationshistorie: København Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 174 - 177 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE København (Station H., Hovedstationen, Platanvej) Harsdorffsvej 8. Nr. 1 fra venstre er Poul Oszadlik, nr. 4 A.B.Jensen, nr. 5 Carlo Lundtoft og nr. 6 Stig Frisholt. Foto ca. 1937. Wighs kranvogne på Mariendalsvej 24. Foto ca. 1933. Platanvej 19. Foto 1961. Platanvej ryddes februar 1981. (I bogen findes dette billede i kapitlet "ZR i farver") (I bogen findes dette billede i kapitlet "ZR i farver") Drenge hjælper med at klargøre en bugsering. Alf Petersen sover. Viggo (Betjent) Hansen på besøg. Vagtholdet, fra venstre med ansigt mod kameraet Mogens Lønbo, Flemming Hansen, Frode Olsen, Rasmus Titland. Med ryggen til fra venstre Finn Højmark, Jørn Bruun og Erling Myggebier. Alf Petersen vasker sig. Glostrups ambulance holder skadet i gården. Kurt Løber pudser katastrofevogn. Poul Marcussen morgenbarberer Egon Nielsen (nu Salo). Kjeld Andersen "Fløsum" reparerer kranvogn. Erling Myggebier ordner have. Rasmus Titland, "Putte", en bogsælger der kom meget på stationen og Jørn Bruun drikker kaffe. Finn Højmark klemmer sygeplejesker på Frederiksberg Hospital. Ole Erik Kure, stationsmekaniker, i arbejde. Adresse/art Årstal/driftsleder ') Telefon Økonomisk ansvarlig Madvigs Allé 15 Hovedkontor / Ambulancestation 1930 - primo 1933: Aage Lindéll C 9430 Alarm C 13306 Kørsel udført for ZR i regning Harsdorffsvej 8 Hovedkontor / Redningsstation Primo 1933 - 30.3.1933: Aage Lindéll Ambulancekørsel udført for ZR i regning - i øvrigt ZR selv 1.4.1933 - 31.10.1935: Erik Tage Fabricius Rasmussen ZR Ca. 1.10.1935 - 30.9.1938: Otto Pagh Ingen station 1.10.1938 - 19.10.1938: Otto Pagh Platanvej 19 Hovedkontor til 5.10.1959 Redningsstation Entreprenørafdeling Ejendom ejet af ZR overtagelse 8.1.1938 20.10.1938 - 8.12.1939: Otto Pagh 7.7.1944 - 12.10.1944: Kristian Kisling 12.1944 - 5.1945: Erik Lendal Hansen 1945/46 - primo 1949: Hugo Eiler Olsen Primo 1949 - ??: Patrick Schultz 1959 - 31.12.1962: Hugo Eiler Olsen *) Oversigten medtager kun driftslederne. Der er stor usikkerhed om perioden 1945 - 1949. Patrick Schultz var Wiboltts svigersøn, og var vist mere driftsleder af navn end af gavn. Hugo Eiler Olsen var i Sverige i perioder mellem 1949 og 1959 for at etablere Svensk Räddningstjänst, men kan også indimellem have fungeret som driftsleder. I perioder uden driftsleder blev stationen ledet af overassistenterne. Fra 15. april 1959 var Alfred Jensen distriktsleder for Storkøbenhavn. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Mariendalsvej 24 Kranvognsstation 19.2.1932 - ultimo 1938: Frederik Wigh Tilkaldt via ZR Kørsel udført for ZR i en slags abonnement - se teksten Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Thorvaldsensvej 2 Abonnementsafdeling 1936 - ultimo 1938: Otto Jessen 14824 ZR Historie: Korpsets virksomhed i København og på Frederiksberg begyndte under beskedne former. I ZR fik stationen betegnelsen H for Hovedstation. Det er lidt uklart, hvornår man begyndte. København var i ZR's telefontavle fra efteråret 1930 angivet med telefon 13306, men ZR selv betragtede 28. september 1931 som stationens "åbningsdag". ZR indgik samarbejde med indehaveren af Københavns Sygetransport Aage Lindéll, som havde kørsel for katolske hospitaler og privatklinikker og som af og til bistod Københavns hospitalsvæsens sygevogne under spidsbelastning. Wiboltt afstod sin lejlighed i Madvigs Alle 15, 1. sal, og her blev der indrettet kontor til K.K. Christensen, som Wiboltt havde med fra Falck, og til en kontorist. Aage Lindéll flyttede sine to grå ambulancevogne hertil og overtog de øvrige værelser til beboelse samt til sine to elever, hvoraf den ene var Carlo Lundtoft, der altså kom til at gøre tjeneste i ZR al den tid korpset eksisterede, idet han blev ansat 1. oktober 1931. Det var samme dag som Hugo Eiler Olsen, der også holdt til sammenlægningen. Eleverne var på kost og logi hos Lindéll og fik derfor kun en beskeden løn. Foruden eleverne havde Lindéll som chauffør ansat Aage Nielsen og Edvard Sørensen. De to grå ambulancer, Studebaker 1928 og Willys Knight 1927, blev placeret i ejendommens gård under nogle presenninger på et træskelet. Der var så at sige intet andet kørsel til ambulancerne end den Lindéll selv havde. Autohjælp var overladt til Andreas Schmidt i Glostrup eller Jungersen i Lyngby. (Se disse stationer). I 1932 søgte ZR Frederiksberg kommune om tilladelse til at opføre en redningsstation mellem ejendommene nr. 13 og nr. 15, men modtog afslag grundet udkørselsforholdene. Der måtte heller ikke opsættes reklameskilte på husmuren. I 1933 lejede man sig ind i en bagbygning på Harsdorffsvej 8, hvor der blev indrettet redningsstation. På 1. salen blev der indrettet lejligheder for salgschef Otto Jessen og Lindéll samt et værelse til eleverne, der nu blev udvidet til fem. I stueplan indrettedes fem garagepladser, vagtstue, opholds- og soverum, kontor for kontorchefen, en sekretær og kontor for Wiboltt. Foruden Lindélls to grå ambulancer, blev der anskaffet en sort/rød ambulance, Renault 1926, og en udrykningskranvogn, Chevrolet 1929. Kranvognen blev kun anvendt til redningsarbejder m.m., idet ZR 19. februar 1932 indgik aftale med mekaniker Frederik Wigh, Mariendalsvej 24, om assistance til ZR abonnenterne med hans to kranvogne, som var malet i ZR's farver med mandskab i ZR-uniformer. Denne station blev kaldt station F for Frederiksberg. I den skriftlige aftale forpligter Wigh sig til når ZR ønsker det, at rykke ud til enhver redningsopgave (brand, dyreredning, storm- og vandskade), gratis indenfor distriktet, som også omfattede Østerbro. Wigh skulle kunne stille med tre mand øjeblikkeligt. For autohjælpen modtager han kr. 600 de første seks måneder stigende med kr. 100 hver 6. måned indtil kr. 900. Med udgangen af marts 1933 fratræder Lindéll efter uoverensstemmelser med ZR der er så grelle, at man i garagen må mure en væg op mellem Lindélls og ZR's vogne. Lindéll når at flytte til Ingemannsvej 17 inden han 1. april 1934 tiltræder stillingen som stationsleder ved den ny Falck-station, der oprettes i Hillerødgade på Nørrebro. Falck overtager hans to grå ambulancer og to chauffører Aage Nielsen og Edvard Sørensen. Lindéll afløses af Erik Tage Fabricius Rasmussen, der kommer fra Eskildstrup og som er Hares svoger, i følge Wiboltt udsendt som "spion" for Eskildstrup. 1 juli 1933 får ZR aftale med Frederiksberg Brandvæsen om tilkaldelse til brandredning, og det medfører at man anskaffer en katastrofevogn, Studebaker 1928. I august 1934 indføres en særlig fødselsudrykning hvori indgår en sygeplejerske, da det har vist sig at fødende sætter pris på kvindelig assistance under transporten. Der træffes aftale med sygeplejerske Bertha Hartung Olsen der bor i naboejendommen, og hun tilkaldes meget primitivt ved at banke på ruden. 15. december 1934 opretter Wiboltt en stilling som stationschef for de tre stationer i København og han udnævner hertil Fabricius Rasmussen på betingelse af, at Fabricius Rasmussen skal droppe forbindelsen til Eskildstrup og således forpligte sig til kun at referere til Wiboltt. I maj 1935 oprettes en daglægevagt på stationen fra kl. 11-13 og fra kl. 16-22, tidspunkter hvor det ellers kunne være ret svært at få fat i en læge. Antagelig i 1936 flytter Otto Jessen over på Thorvaldsensvej, og abonnementsafdelingen placeres i forbindelse med hans lejlighed. 17. juni 1938 kunne ZR præsentere offentligheden for tidens mest unikke køretøj, katastrofevognen vogn 100 på dyrskuet på Bellahøj, hvor vognen var på prøveplader. Det havde taget tretten måneder at opbygge køretøjet på et Ford V-8 chassis fra 1937. Den blev et forbillede for senere katastrofevogne ved Københavns Brandvæsen i 1939 og Falck i 1941. Det var et kombineret køretøj som kunne fungere dels som automobilsprøjte med en frontmonteret pumpe og indbygget vand- og skumtank, dels som belysningsvogn med elværk og projektører, sole og røgsuger, dels som katastrofevogn med presenninger, vandskadeværktøj, autogenskæreapparat, isoler- og kortslutningsværktøj, røgdykkerapparater, asbestdragt, gummidragt samt carbogénapparat. Katastrofevognen fik sin ilddåb 27. maj 1939 under en storbrand i en beboelsesejendom i Danmarksgade 10, hvor nitten mennesker måtte reddes ved stiger og fire ved springlagner. ZR assisterede Frederiksberg Brandvæsen ved at opstille sit belysningsmateriel, især ved springlagenet og i øvrigt ved hele brandstedet. Katastrofevognen blev først udrangeret i 1960. Korpset blev opsagt på Harsdorffsvej 8, og skulle fraflytte ved udgangen af september 1938. ZR købte en stor herskabsvilla fra 1896 på en større grund på Platanvej 19, hvor man på grunden bag villaen ville bygge garager. Der blev planlagt en dobbelt ind- og udkørselsvej syd for villaen. Man ansøgte om byggetilladelse 28. maj 1938, men grundejerforeningen protesterede. Politimesteren var betænkelig. På det grundlag sendte Frederiksberg kommunalbestyrelse korpsets ansøgning om byggetilladelse til udtalelse i Indenrigsministeriet. Ministeriet meddelte 25. juli 1938, at man ikke kunne hindre korpset i det ansøgte byggeri. 11. august 1938 approberede Frederiksberg kommune byggesagen, og byggeriet kunne gå i gang. Denne forsinkelse bevirkede, at stationen ikke blev færdig til tiden, og 30.september måtte køretøjerne fordeles dels til station A i Hollænderdybet, dels til station Ø på Bernstorffsvej. 6. oktober 1938 holdes der rejsegilde på garagebygningen til den nye hovedstation. Den består af otte porte der alle var tolv meter dybe samt vagtstue, driftslederkontor, mandskabs,- spise- og sovelokaler samt toilet og brusebad. Hertil en kælder med et sprængsikkert rum for 25 personer forsynet med frisklufttilførsel, nødbelysning og stik til alarmtelefonen. Driftsleder Otto Pagh havde i juni måned været i England for at samle idéer til indretning af den nye hovedstation. 20. oktober 1938 kunne garagebygningen tages i brug. I den eksisterende villa var der indrettet kontorer for direktion og ekspedition samt et stort mødelokale. På 1. sal var der indrettet tjenestebolig for driftsleder Otto Pagh. Allerede i juli måned 1939 var han dog indlagt på Øresundshospitalet lidende af tuberkulose, og 9. december 1939 døde han. I forbindelse med hovedstationens ibrugtagning ophørte aftalen med mekaniker Frederik Wigh om assistance med kranvogne, idet ZR nu selv ville udføre denne kørsel. 4. juli 1940 indgås den første formelle aftale mellem Frederiksberg Brandvæsen og ZR om overtagelse af sygetransporten for Frederiksberg Hospital i tiden fra kl. 20-06. Aftalen udvides 17. oktober 1940. Fra 1. april 1942 overtager ZR al sygetransport for Frederiksberg Hospital. En kørsel som bestod frem til 2000, hvor Falck mistede licitationen til Frederiksberg og Københavns Brandvæsen. I 1940 bevirker Elmosesagen, se bogens kapitel 2 afsnit 2.3., at Reinholdt Hansen og Hare fratager Wiboltt dispositionsretten til abonnementsindtægterne af virksomheden i København, herunder af Flyveambulancetjenesten som hørte under Wiboltt. For Wiboltt betyder dette bl.a. at han ikke får mulighed for at modernisere flyvetjenesten i årene efter besættelsens ophør. Stationens historie under besættelsen er udførligt beskrevet i Arne Vagn Jensens bog: Zone-Redningskorpset i København under besættelsen, museets forlag. 19. oktober 1946 deltager Hugo Eiler Olsen i en Røde Kors konvoj med syge flygtninge til Wien. Han kører i en tidligere militær ambulance, Chevrolet 1939, der hos ZR får vogn 23. Konvojen består desuden af 2 andre ambulancer, 10 rutebiler, 7 lastbiler, 1 kantinevogn samt en konvojvogn. De medtager 100 flygtninge fra Ryvangen og 20 fra Padborg. Da Hugo Eiler Olsen i 1949 fratrådte som driftsleder, skrev han til den ny mand i stillingen bl.a.: Det er svært at komme alt for tæt ind paa problemerne vedr. driftslederstillingen i Kbh, da man uvægerligt vil fortabe sig i detailler. Stort set er der den mangel ved stillingen, som den er i dag, at man er nød til at fortabe sig i detailler og samtidig forsømmer de større opgaver. Der er ingen tvivl om at meget af driftslederens arbejde kan lægges over paa kontoret, overassistenterne og de enkelte afdelinger. Men paa den anden side skal der være en leder der daglig kan holde kontrol med arbejdet. Driftslederstillingen skal omfatte det samlede arbejde vedr. ZR-arbejde for Storkøbenhavns omraade. Den mand der har denne stilling skal i højere grad kunne disponere og samtidig skal hans samarbejde med direktionen være stærkere, saaledes at han i højere grad faar et samlet syn paa ZR arbejde i hele landet. - En forudsætning for alt dette er det at han er inde i de regnskabsmæssige forhold, saaledes at han dag for dag uge for uge og saa fremdeles følger med i indtægter og udgifter. I Suhrs stationsrapport 17. oktober 1958 skriver han om stationen: En stor station med meget materiel, hvor lidt mere orden var ønskeligt. Mandskabet bestod af 2 overassistenter og 24 reddere. Materiel: 5 ambulancer, 3 kranvogne, 1 ladvogn, 1 katastrofevogn, 2 personvogne, 1 varevogn, 3 motorpumper, 1 lysmaskine og 1 påhængsvogn med dykkerudstyr. 5. oktober 1959 flyttes hovedkontoret til Hellerup og vagtstue, spise- og soverum for mandskabet flyttes fra trange forhold i garagebygningen til mere behagelige forhold over i villaen. Stationen fungerede som vagtcentral for Storkøbenhavn, d.v.s. stationerne H, A, Ø og Glostrup samt til dels Hørsholm og Birkerød. Særlige opgaver/episoder m.v.: Arne Vagn Jensen skriver: Under et af mine mange besøg på Platanvej, så jeg, formentlig i foråret 1944, at ZR's kontorbud gravede den lille græsplæne op foran villaen og lagde kartofler. Det havde han fået besked på af direktør Wiboltt. Det var krisetider og så måtte en pyntegræsplæne nedlægges for at gøre nytte med avl af kartofler. - Nogle dage senere var jeg igen på besøg, der gik samme kontorbud og gravede læggekartofler op. Jeg spurgte hvorfor nu det og fik til svar, at det var grundejerforeningen der havde sagt til direktør Wiboltt, at der kun måtte være prydhaver foran ejendommene ud til Platanvej. Efter sammenlægningen: Falck-Zonen station under navnet Station Frederiksberg indtil 5. februar 1981 kl. 8:00, hvor 22 køretøjer med mandskab kørte i kortege til en ny station på Nordre Fasanvej 209. Et rygte siger, at Falck fik denne nybyggede station gratis af Bøje Nielsen i bytte for Platanvej, som blev revet ned for at give plads til et boligkompleks. Efter sammenlægningen fik stationerne i København egen vagtcentral, men efterhånden blev de efter nogle år sammenlagt igen efter ZR's mønster. Hugo Eiler Olsen fortsatte som stationsleder til 1. juli 1965 hvor han kom til Handelsafdelingen i Falck-Huset som konsulent, hvilket han var til sin død 20. januar 1976. Assistancestatistik: År 1957 1960 1961 1962 Antal 14.911 22.207 21.892 27.137 Effekter på museet fra stationen: Betydelig billedsamling, signalprojektør, alarmklokke, skydeapparat og karabin, lille kunstig lunge, Ford 250 1957 bugservogn, vogn 714. Vognpark 1962: Ambulance Vognnr Kranvogn Vognnr Andet Vognnr Chevrolet 1949 * 302 Hanomag 1955 529 Katastrofevg. Opel Blitz 1957 836 Ford Taunus 1954 497 International 1958 636 Frømandsvg. Citröen 1954 772 Ford Courier 1954 559 Thames Trader 1959 703 Varevg. Volvo 1957 614 Mercedes 1958 632 Ladvogn Tempo Matador 1962 872 Willys Jeep 1958 860 Mercedes 1959 * 731 Elværk Ford A 1931 460 Mercedes 1961 825 Redningsbåd Kello 1961 Ukendt International 1961 849 Pumper St. H, A og Ø Personvogne: Dennis 1944 323 Mercedes 1958 623 Ford 1948 354 Mercedes 1959 726 D.K.W. 1938 384 Mercedes 1960 (Wiboltt) 758 D.K.W. 1938 385 Volvo 1959 846 Entreprenørafdeling: Pegson 1960 760 Folkevogn kleinbus 1962 908 Chevrolet 1948 lastvogn 286 Pegson 1962 900 * Angivet som reservevogne Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) Desuden tak for hjælp til Tele Danmark Telefonmuseum MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE