Stationshistorie: Aahus Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 252 - 255 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Aarhus Eckersbergsgade 9. Foto formentlig kort før den officielle indvielse. Strandvejen 12. Foto midten af 1940'erne. Kontor i Frederiks Allé 39. På billedet har Else Stii fået fri. Foto 1945. Stationen fik kort efter befrielsen leveret to Ford V8 ambulancer uden sideruder. Stationen flytter og alarmbordet skal også med. Redderen er Jess Jürgensen. Foto 28. april 1945. Entreprenørarbejde ved et nybyggeri i Aarhus. Foto sommeren 1959. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Grønnegade 42 Henvendelsessted 1932: Albert Eduard Hansen 7801 Kørsel udført for ZR i regning 1933 - 23.3.1938: Albert Eduard Hansen Tilkaldt via ZR Eckersbergsgade 9 Hovedkontor / Redningsstation 24.3.1938 - 31.3.1940: Erik Tage Fabricius Rasmussen 8877 ZR Eckersbergsgade 9 Hovedkontor / Brand og -redningsstation 1.4.1940 - medio 1944: Erik Tage Fabricius Rasmussen Eckersbergsgade 9 Hovedkontor / Brand- og redningsstation Medio 1944 - 23.1.1945: Knud Valdemar Christensen (fung.) Eckersbergsgade 9 Hovedkontor / Brand- og redningsstation / Entreprenørafdeling 24.1.1945 - 27.4.1945: Ejler Andreas Schou Strandvejen 12 Hovedkontor / Brand- og redningsstation / Entreprenørafdeling 28.4.1945 - 30.9.1948: Ejler Andreas Schou Strandvejen 12 Hovedkontor / Brand- Redningsstation / Entreprenørafdeling 1.10.1948 - 31.3.1949: Knud Valdemar Christensen 28877 fra ca. 1952 Strandvejen 12 Hovedkontor / Redningsstation / Entreprenørafdeling 1.4.1949 - 31.1.1959: Knud Valdemar Christensen Ejendom ejet af ZR tinglyst 20. marts 1945 1.2.1959 - 31.12.1962: Frode Olsen Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Frederiks Allé 39, kld. Kontor Ca. 1942 - 1945: Vides ikke (Udeladt) ZR Historie: Erik Tage Fabricius Rasmussen var Hares svoger. Inden udnævnelse til stationsleder i Aarhus, havde han været i Eskildstrup, for i 1934 at blive sendt til København, i følge Wiboltts optegnelse som spion for Eskildstrup. Wiboltt må senere have fået tillid til ham, for 15. december 1934 blev han ansat under ham med stationerne i København som ledelsesområde. 1936 blev han sendt til Odense for at indarbejde den nye station, og som kronen på værket blev han i 1938 udnævnt til driftsleder i Aarhus. 3. oktober 1940 kom han til skade under en brand i ejendommen Studsgade 9 / Nørregade 41 i Aarhus hvor han pådrog sig en hjernerystelse. Han kom sig tilsyneladende ikke, og ulykken gjorde ham således reelt uskikket til at varetage ledelsen af stationen. Fra sommeren 1944 blev han sygemeldt og stationen henlå herefter uden ledelse, hvilket kulminerede 20. januar 1945 da to reddere, der havde kørt en patient hjem, var blevet budt på et par glas af patienten og herefter i spirituspåvirket tilstand kørte ind i en helle og blev fundet sovende i vognen. Ejler Andreas Schou og Arvid Egeberg blev sendt til Aarhus, og deres rapport om forholdene beskriver stationen som værende kørt fuldstændig ned. Alarmbordet blev passet af en 15-årig dreng, der var snavset og uordentligt overalt og vognparken var for flere vognes vedkommende nedslidt. Fabricius Rasmussen blev overdraget at organisere tegningsarbejdet i Jylland. Også det må han have forsømt, for i januar 1946 meddeler Johannes Marcussen ham opsigelse med udløbet af juni måned samme år. Schou overtog straks ved ankomsten ledelsen af stationen. Han var akkvisitør og havde arbejdet sig op i ZR's salgsorganisation, og var sikkert dygtig til salg, men som stationsleder havde han problemer med at lede, og fra 1946 foreligger to breve fra det samlede personale i Aarhus, der truer med at gå, hvis ikke Schou fjernes. Hare må have forstået at berolige gemytterne, for hverken Schou eller personalet forlod stationen. Fra Schou foreligger et antal indberetninger om stationen, som tegner et meget godt billede af hverdagens problemer på en stor station. Schou skrev bl.a. 12. november 1948 at der var for meget personale. Af 1780 dagarbejdstimer i en måned var kun 606 udnyttet til kørsel, og af 2728 nattimer var kun 606 udnyttet. Brandslukningen krævede tre mand fast, hvilket ikke var rentabelt, så Schou havde indskrænket og satset på, at indtraf en situation ZR ikke kunne klare, måtte man tilkalde Aarhus Brandvæsen. Endnu var en sådan situation dog ikke opstået. Schou havde desuden til effektivisering sammenlagt vagten og kontoret, så kontoret kunne passe telefonen. M.h.t. tegningsarbejdet skrev Schou, at nye provisionssatser, der havde gjort det muligt for repræsentanterne at opretholde livet, havde bevirket, at tegningen var steget. Schou er dog i sine indberetninger generelt utilfreds med tegningsarbejdet, ligesom der var problemer med at fastholde den eksisterende portefølje, hvilket han tilskrev korpsets dårlige ry, jf. nedenfor. Schous breve tyder på, at han havde regnet med at kunne overtage stationen i a Meta eller på anden måde. Af en eller anden grund skrev han til Louise Reinholdt Hansen herom, og da vi ved, at netop hun var modstander af at give stationerne fra sig økonomisk, siger det næsten sig selv, at Schou ikke fik sine ønsker igennem. Hvordan Schou forlod ZR vides ikke, men stationen blev efterladt i et ledelsesmæssigt vakum, idet kontormanden, fuldmægtig Knud Valdemar Christensen (gen)udnævntes til stationsleder. Fra 25. september 1958 foreligger fra Christensen, Jes Jürgensen og K. Thomsen et forslag om, at Christensen skal have ansvaret for administrationen, Jürgensen for kørselen og Thomsen ansvaret for salg. Det vides ikke om denne model blev gennemført, men det fungerede åbenbart ikke, for 1. februar 1959 udnævntes overassistent Frode Olsen, København, til stationsleder, og Jürgensen blev i maj1959 sendt til Horsens som ny leder. I et foredrag holdt på museet i 1996 har Frode Olsen om sin tid i Aarhus fortalt bl.a.: ....Da jeg kom til Aarhus, havde stationen i nogle år ikke haft nogen egentlig stationsleder. K.V. Christensen, som jeg kendte særdeles godt fra min tid i Eskildstrup, havde ledelsen af kontoret, medens stationens praktiske drift var ledet af overassistent Jes Jürgensen, som ved min ankomst flyttede til Horsens som stationsleder. Som jeg havde ventet, var der meget at tage fat på, både driftsmæssigt og med hensyn til materiellet, hvor jeg havde sikret mig visse løfter som betingelse for at tage derover. Herunder fik jeg stor støtte af Jørgen Pedersen, som var blevet udnævnt til underdirektør med Jylland som virkeområde. Han var yderst forstående overfor de ønsker, vi fremkom med, og i det hele taget yderst behagelig at samarbejde med, og med den kolosale arbejdsindsats som han var almindeligt kendt for, må en stor del af æren for, at det gik fremad i Aarhus, tillægges ham. Falck i Aarhus følte sig jo meget stærk og regnede ikke meget med konkurrence fra Zonen, og var vel som følge deraf ikke lige vellidt i alle kredse. Det lykkedes det i nogen grad at udnytte. Vi fik forholdsvist hurtigt flere kunder, også blandt større firmaer, ofte først med entreprenør-arbejde og derigennem også som abonnenter. Hen ad vejen var det tydeligt, at Falck begyndte at mærke konkurrencen, og at det ikke passede dem særligt godt. Forholdene i Aarhus var også som skabt til at give problemer redningkorpsene imellem, især på ambulanceområdet. Aarhus havde, som alle fra Jylland vel ved, to sygehuse, nemlig Aarhus Kommunehospital, hvor Falck havde kørselen, og Aarhus Amtssygehus, hvor vi havde kørselen. Når det gjalt ambulanceudrykninger, var der en gammel aftale om, at uanset om det var i Aarhus by eller ude i amtet, fik den, der kørte patienten, betaling, medens forgæves kørsel ikke medførte nogen betaling. Det skete jo af og til, at begge korps var rekvireret til samme ulykke, og i enkelte tilfælde forekom det, at vores ambulance overhalede Falcks. Vi var forholdsvis godt kørende med nyere amerikanske Ford'er, medens Falck fortrinsvis kørte med deres store Volvo'er, dem der internt i Falck kaldtes damptromlerne. Hver gang det skete, anmeldte Falck os til politiet for det, de kaldte uforsvarlig kørsel. Det skete også adskillige gange, at Falck anmeldte os fordi vi kørte med en blokvogn, som de mente var ulovlig. Det kom der nu aldrig noget ud af, politiet betragtede det åbenbart som det, det var, intern konkurrence korpsene imellem. Forholdene på stationen på Strandvejen havde jo aldrig været ideelle, og en ny station stod meget højt på ønskesedlen. I og med at det store underskud som stationen i flere år havde kørt med, efterhånden var vendt til et rimeligt overskud, lykkedes det, ikke mindst efter et ihærdigt forarbejde af Jørgen Pedersen, at få direktionens tilladelse til at forsøge at finde en grund til en ny station, og ved gode venners hjælp lykkedes at få forkøbsret på en grund umiddelbart ved Ringvejen. Da den 1. januar 1963 var passeret og sammenlægningen effektiv, fik min karriere i Aarhus en brat afslutning. Jeg blev kaldt ned til Falckstationen på Kystvejen til møde med de to direktører, Anderson og Kastberg, som sad klar til at fortælle mig, hvad de mente om mig. Jeg skal afholde mig fra at gengive deres ordvalg, selv om jeg tydeligt husker det. Det gik i hvert fald op for mig, at deres sympati ikke var særlig stor, det var i hvert fald tydeligt, at det var med stor fryd at de fortalte mig, at jeg var fyret med omgående virkning. Jeg måtte så gå hjem og ringe til direktør Wiboltt og fortælle ham hvordan sagerne stod. Næste formiddag blev der ringet fra Hotel Royal, om jeg ville komme derned, og der sad direktør Straarup (fra Falck) og så var jeg antaget igen. Hvis jeg havde insisteret, kunne jeg være blevet i Aarhus, men med bevidstheden om Aarhusdirektionens indstilling til mig, kunne jeg jo nok forudse visse vanskeligheder ved samarbejdet, så jeg valgte at tage imod et af de andre tilbud, som jeg fik at vælge imellem. Efter det fik jeg 25 år i Falck, absolut gode år med mange oplevelser og mange spændende opgaver, men mine år i Zonen vil altid stå for mig i et særligt lys. Særlige opgaver/episoder m.v.: I forbindelse med Aarhus-stationen bør stationens rolle i forhold til besættelsesmagten omtales. 23. juni 1943 var følgende annonce indrykket i Aarhuus Stiftstidende: Sabotagevagter. Til den af os i Samarbejde med den tyske Værnemagt oprettede Bevogtningstjeneste af Byggepladser m.m. søges snarest et Antal dertil kvalificerede Folk. Henv. Eckersberggade 9. Zoneredningskorpset: 24. juni 1943 bragte ZR en stor annonce med dementi, der oplyste, at annoncen ikke var bestilt af ZR. Annoncen blev bakket op af Aarhuus Stiftstidende der bekræftede, at annoncen var indtelefoneret af en mand, der foregav at være fra ZR, men at man ikke vidste hvem det var. Det blev endvidere oplyst, at der var indgivet politianmeldelse. 25. juni fulgte endnu en annonce fra ZR: Meddelelse til Zone-Redningskorpsets Abonnenter Da flere af vore Abonnenter har været saa elskværdige at gøre os opmærksom paa, at FALCKS REDNINGSKORPS' REPRÆSENTANTER i deres Agitation anvender og søger at overtegne vore Abonnenter paa Grundlag af den falske Annonce i "Aarhuus Stiftstidende" af 23.-6. d. A. vedr. "Sabotagevagter", anmoder vi vore ærede Abonnenter, eller andre om venligst at meddele os, om de er vidende om, andre skulde have været udsat for samme. Enhver Henvendelse vil blive behandlet med Diskretion og vor hjerteligste Tak. Ærbødigst ZONE-REDNINGSKORPSET...26. juni 1943 indrykkede ZR annoncer, hvor man udlovede en dusør på kr. 500 til den der kunne opklare, hvem der havde indtelefoneret annoncen. Sagen var nemlig, at ZR havde forbindelse med tyskerne i Aarhus. FRIT DANMARKS Lokalafdeling for Aarhus og Omegn skrev i "Budstikken maj måned 1947 bl.a.: ZONE-REDNINGSKORPSET I SØGELYSET: Naar vi her i Bladet ønsker at tage Zone-Redningskorpsets Forhold under besættelsen op til Behandling er det fordi Offentligheden har krav paa Oplysning om, i hvor høj Grad Zonens Aarhus Afdeling gik i Samarbejde med Tyskerne. Vor vigtigste Begrundelse er dog den, at vi skylder Offentligheden at oplyse at Zonens Hovedledelse efter vor Mening har et meget stort Medansvar for de højst uheldige Forhold her i Byen, og at den ikke kan redde Situationen ved at henvise til at man har foretaget en "Udrensning", idet man i 1944 afskedigede Driftslederen, Fabricius-Rasmussen. Om Direktørerne Hare og Wiboltt kan undgaa et juridisk Ansvar, skal vi lade være usagt...... Vi skal imidlertid prøve at sprede Taagen saa meget, at Zonens Ledelse ikke kan unddrage sig det moralske Medansvar. Vi skal indledningsvis slaa fast, at "Udrensningen" i Zone-Redningskorpset skete, efter at Hovedledelsen i aarevis havde modtaget store Summer af de Penge, Aarhus-Afdelingen indtjente ved Vagttjeneste for Tyskerne og Tyskerfirmaer.... Lederen af Zonens Aarhusafdeling ved Krigens Begyndelse, E.T. Fabricius Rasmussen, nærede venskabelige Følelser for vore Beskyttere. Han blev medlem af DNSAP d. 15. Jan. 1941, og han omgikkes gerne tyske Officerer, bl.a. den tyske Havnekaptajn Magnus. Den selskabelige Omgang med sidstnævnte har sikkert været medvirkende til, at Zoneredningskorpset kunde gribe den indbringende Chance med at stille Sabotagevagter til Disposition til Bevogtning af tyske Skibe o.l. Man fandt det dog snart opportunt at udskille Vagtkorpset, saa det formelt ikke sorterede under Zonen. Kontrakter o.l. blev derfor oprettet til assistent Svend Pedersen (DNSAP 25-1-41) Naar Zonens Akkvisitører kom ud for Vanskeligheder ved Abonnements-tegning o.l. hos vrangvillige og uforstaaende Mennesker, kunde de altsaa skyde alt i Skoene paa de to Nazister. Det mærkelige var blot at Vagtmandskabet alle var i Zoneredningskorpsets Uniformer. Da Antallet af Vagtmænd stadig steg maatte man købe aflagte Politiuniformer og paasy Zonens Knapper og andre ydre Tegn paa Værdigheden.... Vagttjenesten begyndte paa Motorskibet "Panther"" i 1941. Her varede den ca. ½ Aar. Derefter stillede man Vagt endnu ½ Aar paa M/S "Helios" og M/S "Hestian" og desuden ½ Aar paa et Logiskib. For den tyske Krigsmarine gik man Vagt paa alle Skibe, der lastede Krigsmateriel til Norge eller Tyskland fra 10 m. kajen. Der stilledes ogsaa Vagt paa "Monte Rosa", naar den var i Havn. Korpset bistod Krigsmarinen med Aflæsning af Torpedoer og transporterede dem ind i Jydsk Andels Foderstoflager, der var beslaglagt til dette Formaal. Vagttjenesten udvidedes til ogsaa at omfatte Værnemagtens Byggepladser o.l. Der blev udført Vagttjeneste i Gennemgangslejren ved Marselis Boulevard, ved Tøndergades Kaserne, de nye Bygninger ved Vester Allé's kaserne o.s.v...... Et Kapitel for sig selv er det tyske Brandvæsen, som Fabricius og Konsorter uddannede her i Byen. De uddannede tyske Marine-soldater til at udføre brandtjeneste. Nogle af dem fandt Jobbet saa interessant, at de udviklede sig til rene Landkrabber og kom til at høre med til det faste Inventar paa den tyske Brandstation ved Havnen. Hver Gang, der var Luftalarm stillede her i Zoneuniform nogle folk fra Vagtkorpset for at være parat til Deltagelse ved Slukning af Brand paa tyske Skibe, Depoter o.l............ De Opgaver, der paahviler et Redningskorps, er i saa stor Udstrækning humanitært Hjælpearbejde, at der maa bestaa et særlig intimt Tillidsforhold mellem Korpset og Befolkningen. Der skal gøres en Smule Oprydningsarbejde, inden dette bliver Tilfældet med Zoneredningskorpset. Artiklen blev i uddrag bragt på forsiden af Information 7. juni 1947 hvor Hare fik lov at udtale sig: Information har forelagt Artiklen for Direktør Hare, der bekræfter, at Zone-Redningskorpset paatog sig den omtalte Vagttjeneste efter Anmodning af en Speditør, der i Parentes bemærket er tiltalt som Stor-Værnemager. Vagtkorpset blev oprettet i Forstaaelse med Fagforbundene, og Zone-Redningskorpset udvidede udelukkende sit Virkefelt for at give Beskæftigelse til Arbejdsløse, der maaske ellers vilde rejse til Tyskland (!). Vagtmændene skulde kun udføre Samaritertjeneste overfor Havnearbejdere, der kom til Skade under lastningen. De var dog ogsaa udstyret med Ildslukningsmateriel. Direktør Hare havde ikke nøjere Kendskab til Vagtmændenes Virke, men han mente ikke, at Zone-Redningskorpset tjente mere end 50.000 Kr. paa den Historie... Direktøren kendte ikke noget til, at Vagtmændene havde Gummiknipler... Sagen blev behandlet i ZR's bestyrelsesmøde 13. juni 1947. Hare kunne oplyse, at politiet havde undersøgt Fabricius Rasmussens forhold, og at Politimesteren i februar 1946 havde meddelt, at Rigsadvokaten havde henlagt sagen. Fabricius Rasmussen selv havde 1. september 1945 udfærdiget en redegørelse om sagen, bl.a. indeholdende afskrift af et brev som fagforeningen i 1943 havde sendt ZR og hvori det udtaltes, at fagforeningen var interesseret i vagttjenesten. Vagttjenesten var ophørt i midten af august 1943 under påskud af, at de der udførte den havde nægtet at arbejde mere. Bestyrelsen enedes bl.a. om at udsende en meddelelse til ZR's medarbejdere. Et udkast hertil foreligger i museets arkiv: Hermed fremsendes et kort Resume af den Redegørelse, vor tidligere Stationsleder i Aarhus i sin Tid har givet Myndighederne angaaende de nu i en Del af Pressen omtalte Forhold i Aarhus under Besættelsen. Redegørelsen medførte jo, at Sagen af Rigsadvokaten blot blev henlagt. Vi har ment det rigtigst, at Korpsets Medarbejdere paa denne Maade var orienteret. Bestyrelsen vil gerne fastslaa, at de Angreb, der har været rettet mod Korpset i Relation til en enkelt Stationsleder, intet har med Korpset som Helhed at gøre, og det er Bestyrelsens Opfattelse, at Angreb paa den Stationsleder paa virkningsfuld Maade er imødegaaet af ham selv. Bestyrelsen ønsker derhos at udtale sin Glæde over, at det trods Vanskeligheder er lykkedes at føre Korpset gennem Besættelsestiden og undgaa tysk Indblanding, og at det lykkedes paa en saadan Maade, at Materiel og Mandskab i størst mulige Udstrækning har kunnet yde illegalt Arbejde. Bestyrelsen benytter Lejligheden til at udtale sin Anerkendelse over for alle de Funktionærer, der ofte under meget vanskelige Forhold og under Livsfare har ydet deres betydningsfulde Indsats paa mange forskellige Maader - bl. a. ved Hjælp til Jøder, allierede Flyvere, Tranport af Vaaben og illegale Personer o.s.v. Afslutningsvis kan oplyses, at ZR's stationsregnskab for Aarhus 1943 viste en indtægt fra værnemagten kr. 121.617,48 mens udgifterne var kr. 83.992,93. Der er ikke bogført indtægter i 1944. Efter sammenlægningen: Stationen husede Falck-Zonens entreprenørafdeling til 1967, hvor den nye station på Trinsøvej 4 blev taget i brug. Solgt af Falck-Zonen ved skøde tinglyst 10. juni 1967. Ejendommen er i dag opdelt i ejerlejligheder som bærer navnet "Zonegårdens Ejerforening" og et ZR-mærke støbt ind i muren er af ejerforeningen i 1984 overdraget til museet, således at hvis det en dag skal fjernes, skal det overdrages til museet. Frode Olsen blev udnævnt til stationsleder i Birkerød. Leder af ZR's kontor fuldmægtig Knud Valdemar Christensen fortsatte som fuldmægtig i Falcks rapportafdeling til sin pensionering formentlig i januar 1979. Vagtmester Jens Arne Iversen blev 1. juli 1978 udnævnt til afdelingsleder for Akkvisitionsafdelingen på Falck-Gården, hvilket han var til sin pensionering 31. december 1982. Den i teksten nævnte K. Thomsen var fratrådt inden sammenlægningen. Han var initiativtager til og direktør for REKO, der stiftedes efter sammenlægningen som konkurrent til Falck-Zonen. Assistancestatistik: År 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 1950 1951 Antal 4618 5916 7383 10.406 11.851 10.798 10.316 9484 9531 8674 8304 År 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 Antal 8508 9339 9817 9621 8879 9571 11.058 12.174 12.817 12.307 13.319 Effekter på museet fra stationen: Entreprenørmateriel bl.a. ruller og kasser til trappetransport af tunge genstande m.v. Vognpark 1962: Ambulance Vognnr Kranvogn Vognnr Andet Vognnr Mercedes 1952 643 Bugservg. Ford V8 1947 549 Katastrofevg. Ford V8 1947 709 Mercedes 1959 730 International 1958 642 Dyreamb. Ford Thames 1959 696 Ford Customline 1960 767 Thames Trader 1961 793 Pumpe D.K.W. 353 Mercedes 1961 804 Pumpe Pegson 1959 691 Varevogn Motorcykel B.M.V. 1951 394 Personvogn Ford Thames 1954 498 Knallert Starut 1958 734 Volvo 1955 532 Morris 1958 647 Morris 1958 671 Ford Thames 1961 807 Folkevogn 1960 839 Ford Thames 1962 885 Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) Desuden tak for hjælp til Aarhus Stifttidende MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE