Stationshistorie:
Stege | | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 223 - 224 |
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE |
Stege

Støvvasen 5 |  |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Storegade 5
Kranvognsstation | 28.10.1930 - 5.2.1933:
Niels Peter Nielsen | 187 | Kamph & Jensen i ZR-forpagt. ifgl. avisreferat. |
 | 6.2.1933 - 12.1939:
Niels Peter Nielsen | 321 | Niels Peter Nielsen i ZR-forpagt. ifgl. avisreferat. |
Støvvasen 5
Kranvognsstation | 12.1939 - 28.2.1955:
Niels Peter Nielsen |  | Forpagtningen ophørt før 1951, hvornår vides ikke. |
Støvvasen 5
Redningsstation | 1.3.1955 - 8.4.1956:
Niels Peter Nielsen |  | Herefter ZR |
 | 9.4.1955 - 31.12.1962:
Holger Nielsen |  |  |
Historie:
Med ZR's stærke position på Falster og med deraf følgende muligheder for via Eskildstrup at kunne tilbyde effektfuld ekstrahjælp, er det klart, at man gik efter også at få en stærk position på Møn, hvor det kommunale brandvæsen bl.a. i en artikel i lokalpressen 17. januar 1936 blev kritiseret. 12. april 1937 bringer hele Møn-pressen omtale af et besøg i Eskildstrup, der nok siger et og andet om de metoder, man arbejdede med for at få kommunekontrakter i hus. Vi bringer et uddrag fra Møens Dagblad, der havde historien på forsiden - ledsaget af fem fotos: l Lørdags aflagde Repræsentanter for de mønske Kommunalbestyrelser samt Politimester Borberg og Repræsentanter for Mønspressen et Besøg Paa Zone-Redningskorpsets Hovedstation. Hensigten med Besøget var selvfølgelig at faa et Overblik over, hvad "Zonen" har at byde paa, naar Talen er om Oprettelse af et moderne Rednings- og Brandvæsen - med andre ord en Slags Studierejse. Ved Hotellet i Eskildstrup tog Zoneredningskorpsets Direktører, d'Hrr. Hare og Reinholdt Hansen, imod Gæsterne, og snart var hele Selskabet forsamlet Paa Zonens Hovedstation, hvor Dir. Reinholdt Hansen bød velkommen og demonstrerede Materiellet. Uden at gaa i Enkeltheder kan vi slaa fast, at det altsammen saa meget tiltalende ud. Man fik Indtrykket af en Virksomhed, der arbejder med al den Præcision og Fart, som man nu til Dags forlanger af et Brandkorps og Redningsvæsen. Der var Orden i Sagerne fra A til Z, og ikke mindst et Par tip-top moderne Ambulancevogne - begge Ford V 8 - vakte udelt Beundring. Man fik ogsaa forevist alt det forskellige Redningsmateriel, og Dir. Reinholdt Hansen forklarede dets Brug.........Efter en lille Visit i Dir. Reinholdt Hansens Hjem tog Selskabet hen til Zoneredningskorpsets Kontor paa Hovedgaden i Eskildstrup. Det Indtryk af Orden og Punktlighed, man modtog ved Besøget paa Redningsstationen, forstærkedes yderligere her. l de store, lyse Kontorlokaler arbejder daglig 15-16 Damer og Herrer. De tekniske Hjælpemidler, der i vore Dage letter Arbejdet paa et moderne Kontor, er her taget i Brug i fuld Udstrækning. Det er dyrt, men dejlig nemt, og det er nødvendigt for at kunne præstere det, der skal gøres paa dette Sted, hvor alle Traade i den landsomfattende Virksomhed, der hedder Z.-R., samles. Vi studerer det altsammen med lnteresse, og en af de mest interesserede blandt Gæsterne er Politimester Borberg. Han faar pludselig Lyst til at prøve, hvorledes Z.-R. klarer en Brandudrykning. Derfor tager han Telefonen, forlanger "Zonen" og melder, at Byens Jernbanestation brænder ! Der gaar næppe et Minut - saa lyder Motorsprøjtens kendte Signalhornstoner gennem Byen, og Brandsprøjten kører op foran Stationsbygningen. Paa Sekunder er alt klart til, at Sprøjten kan sende sine Vandstraaler mod de - heldigvis indbildte Flammer. Det var en rask Udrykning, og Prøven blev klaret med Glans. Hotellet i Eskildstrup har en hyggelig, jovial Vært, Hr. Jacobsen. Efter at have været præsenteret for hans "kolde Bord" med tilbehør kan vi garantere, at det er noget af det bedste, der kan opdrives. Naar der som i dette Tilfælde hersker en fornøjelig Stemning ved Bordet, forøger det jo Charmen ved det hele. Da Bordets Glæder var nydt saa længe, at de ikke mere havde Tiltrækningskraft, fik man som Afslutning paa Besøget den Oplevelse at se en Katastrofe-Udrykning. Det er virkelig et imponerende Syn, selv om det maaske nok kunde fremkalde en Anelse af Uhyggestemning, skønt det jo kun drejede sig om en Demonstration. 7-8 af Zonens Udrykningsvogne kom susende ned gennem Gaden. De stærkt lysende Projektører, de gule Udrykningsflag, Sirenernes ulykkesvarslende Tuden - altsammen var det, som det vilde forme sig, hvis der en Aften pludselig blev meldt, at nu var der virkelig sket en Katastrofe.....
Forinden havde Falck vist interesse for at etablere sig på Møn og 5. juli 1937 meddelte avisen, at Falck havde afgivet konkret tilbud. 31. august 1937 oplyser Møens Dagblad, at Falck havde fået kontrakt med Stege Kommune om brandslukning, men ikke om sygekørsel, og at de andre kommuner på Møen fandt Falcks pris for høj. 8. december 1937 foretog ZR et nyt korstog, idet man kørte rundt og demonstrerede en ny sprøjte, men alligevel tabte ZR slaget, og 15. juli 1939 kunne Falck indvie komplet brand- og redningsstation i Stege. ZR havde i de første år ikke nogen ambulance i Stege, idet man allerede 4. oktober 1930 indgik aftale med Møns Sygebil om kørsel og gensidig bistand. Denne ordning holdt til Møns Sygebil ophørte 31. marts 1955. I museets arkiv findes rapporterne for udførte sygeture i 1938.
Efter sammenlægningen:
Nedlagt. Holger Nielsen ansat ved Falck-Zonen som redningsfører.
Assistancestatistik:
| År | 1946 | 1957 | 1960 | 1961 | 1962 |
| Antal | 175 | 534 | 829 | 727 | 784 |
Vognpark 1962:
| Ambulance | Vognnr | Kranvogn | Vognnr | Andet | Vognnr |
| Chevrolet 1947 | 349 | Dodge 1950 | 519 | Pumpe Opel Olympia 1940 | 321 |
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
Desuden tak for hjælp til Møns Museum |
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET
MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE
YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE |
| |