Baarse


Stationshistorie:
Baarse
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 127-128
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE

Baarse

Ford AA 1929 kranvogn foran stationen.





Frivillige hjælper med slukningen ved en gårdbrand i Lundbytorp 1931.
Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Næstvedvej 45
Brandstation
2.3.1927 - 1930:
Christian Jensen
16 (Udeladt til 1930)Sydsj. og Lolland-F. Zone-Brand-Vagter.
Næstvedvej 45
Brand- og kranvognsstation
1930 - 3.4.1933:
Christian Jensen
Sydsj. og Lolland-F. Zone-Brand- Vagter / ZR
Næstvedvej 45
Brand- og redningsstation
4.4.1933 - 31.12.1944:
Christian Jensen
Fra 15.7.1944 ZR

Historie:
Om de nærmere ejerforhold til Baarse-stationen, se navnlig bogens kapitel 1. Christian Jensen drev mekanisk værksted og vognmandsforretning som hovederhverv. Han havde fire sønner, som alle deltog i forretningen, herunder bistod med Zone-arbejdet. I følge en samtale med Christian Jensens søn Arne Jensen i 1989, hørte der til Zone-Brand-Vagten bizoner i Gl. Kalvehave, Nyraad, Toksværd og Faxe. Af en liste over sprøjteøvelser fra 1939 fremgår, at man havde slukningsaftale med 18 kommuner. Sydsjællandske- og Lolland-Falsterske Zone-Brand-Vagters kontrakt med Christian Jensen af 2. marts 1927 foreligger i museets arkiv. Det fremgår, at Christian Jensen fik kr. 1.000 årligt for at huse sprøjten, passe telefonen hele døgnet og rejse et stativ til slangetørring. Han skulle inden to minutter efter alarmen kunne rykke ud med mindst to mand, som blev betalt med kr. 2,00 pr. time pr. mand. 28. januar 1930 blev indgået aftale med Næstved Brandvæsen om gensidig hjælp ved storbrande og materielsvigt, og 1. marts 1930 blev indgået en tilsvarende aftale med Vordingborg Brandvæsen. Baarse optræder som station i ZR's første telefontavle fra efteråret 1930, og der må derfor fra det tidspunkt være blevet stationeret en kranvogn på stationen, hvilket er bekræftet af Arne Jensen. Opnormeringen til redningsstation skete ved, at ZR stationerede ambulance ved kontrakt af 4. april 1933. For pasning af ambulancen, herunder vask af båretøj, fik Christian Jensen kr. 20 pr. måned, ligesom han til lønninger, benzin og olie fik et fast beløb pr. kilometer, der i kontrakten er sat til kr. 20, hvilket må være en fejl. Af sagsmateriale i museets arkiv fremgår, at man 29. december 1941 måtte minde Christian Jensen om at føre separate regnskaber for sprøjten og for de øvrige vogne, ider der var tale om forskellige selskaber, jf. bogens kapitel 1. Af korrespondancen mellem ZR og Christian Jensen fremgår også, at Christian Jensen flere gange måtte tage til takke med veksler, i stedet for rede penge, når han skulle have betaling. Ved forskellige brande i begyndelsen af 1940'erne opstod der kritik af stationens slukningsindsats, bl.a. fordi slangerne ikke var i orden. Nogle af kommunerne begyndte derfor at sive til de kommunale brandvæsener i Vordingborg og Næstved, ligesom der forhandledes med Falck om at oprette station i Præstø. ZR fremsendte derfor tilbud om at stationere yderligere en sprøjte med 1500 l/m pumpe, 510 meter slange, hvilket tillige med en påhængssprøjte ville betyde en kapacitet på 4000 l/m og 1000 meter slange. Desuden blev tilbudt udrykning med fire mand, alt til 33 øre pr. indbygger. ZR havde som trumf overfor landkommunerne, at blev købstaden ramt af krigshandlinger, ville alt materiel blive sat ind her til skade for landkommunerne, og formentlig bl.a. ved dette argument lykkedes det for ZR at få forlænget de fleste kontrakter, således at der fra 31. juli 1943 var stationeret to sprøjter på stationen. Justitsministeriets særlige brandudvalg "Udvalget til Anerkendelse af Slukningshjælp"nægtede imidlertid at godkende disse kontrakter, og resultatet var, at stationen blev nedlagt med udgangen af 1944, og at brandslukningen overgik til Falck i Præstø og til de kommunale brandvæsener i Næstved og Vordingborg. Se også kapitlet om ZR's entreprisebrandvæsen.

Særlige opgaver/episoder m.v.:
28. september 1938 sendte Politimester Vagn Bro i Præstø følgende skrivelse til stationen: Strengt fortroligt. Under Hensyn til den truende Krigsfare og med Henblik paa eventuel Mørklægning anmoder jeg Dem tjenligst om at yde mig fornøden assistance. Assistancen vil ikke blive af omfattende Art, men da den paa den anden Side kan blive af stor samfundsnyttig Betydning, lægger jeg Vægt paa, at De yder mig denne Assistance, der først træder i Kraft efter Ordre herfra i hvert enkelt Tilfælde. Hvilken type assistance politimesteren har tænkt på er uvist, men han må i september 1938 have frygtet krigen.

Effekter på museet fra stationen:
I museets arkiv findes et betydeligt sagsmateriale om stationen, herunder en række instruktionsskrivelser m.v. fra ZR, brandrapporter, en taske med kort m.v. I forbindelse med en ombygning af garageanlægget hvor vognene var stationeret, overdrog ejeren af ejendommen i 1996 portene fra stationen til museet.

Assistancestatistik:
1927 1928 19291935 1942 1943 1944
Brand
    26
    24
    16
    17
    14
    26
    19
Timer
    160
    141
    69
    76
    97
    79
Slangemeter
    5840
    5820
    2600
    2320
Bag tallene gemmer sig afregningsformen, som bl.a. var afhængig af antallet af udlagte slangemeter og pumpetimer

Vognpark 31. december 1944:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
Nash42 Ford A 1929 64 Sprøjte Ford A 1930 63
Sprøjte Packard 1929 155
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
Desuden tak for hjælp til Dansk Brandværnshistorisk Museum i Præstø
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE




Tilbage