Brædstrup


Stationshistorie:
Brændstrup
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 125
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE

Brædstrup

Søndergade 28.

EMV 1953 ambulance. Foto 1958.

Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Brædstrup Sygehus
Udstationeret ambulance
25.04.1944 - 13.12.1944:
Ingen stationsleder
Tilkaldt via
sygehuset
ZR
Søndergade 28
Brand- og redningsstation



Ejendom ejet af ZR tinglyst 6.1.1947
13.12.1944 - 1947:
Aage Søgaard Jørgensen
1947 - 30.1.1955:
Julius Ahrens Petersen
1.2.1955 - 9.9.1957:
Peter Gammelgaard
178
Omkring 1951/1952 overtages stationen af Arthur Petersen i ZR forpagtning sammen med Horsens og Nørre Snede.
Søndergade 28
Redningsstation
10.9.1957 - 31.12.1958:
Arne Orluf Pedersen
1.1.1959 - 31.12.1962:
Arne Orluf Pedersen
ZR

Historie:
Det følgende er baseret på referater af avisudklip. 25. april 1944: Der har været kamp mellem Falck og Zonen om sygekørslen for Brædstrup Sygehus. Sygehusets ambulance var nedslidt og man mente, det blev for dyrt at købe ny ambulance. Under forhandlingerne blev ambulancen totalskadet ved et sammenstød (den blev dog alligevel genopbygget), og da ZR i Horsens straks tilbød at udstationere en ambulance på sygehuset, fik ZR kontrakten på sygekørslen. Skal i begyndelsen kun stationere en ambulance, der så bliver betjent af sygehusets portører, indtil ZR få mulighed til at oprette en station i byen. ZR har allerede brandkontrakt med 11 landkommuner, så hvis det kan få lidt flere kontrakter om brandslukning og sygekørsel for de omliggende kommuner, vil der snart være økonomisk grundlag for en komplet station. 14. december 1944: ZR åbnede i går sin afdeling i Brædstrup i Søndergade. Stationsleder Aage Søgaard Jørgensen, 36 år, begyndte ved ZR Århus i 1935 (må være 1938), senere to år ved ZR Horsens under driftsleder Arthur Petersen, som også har Brædstrup-stationen i forpagtning. Materiel: Ambulance, der har været udstationeret på Brædstrup Sygehus i det sidste halve år, samt kranvogn og en påhængssprøjte. En rigtig brandsprøjte vil komme til stationen i begyndelsen af næste år. 1947: Ny stationsleder hos ZR i Brædstrup er Julius Ahrens Petersen, der er bror til driftsleder Arthur Petersen, ZR Horsens. 8. marts 1947: ZR's kranvogn kørt fast i snemasserne, måtte efterlades og dagen efter blive afhentet af Falcks kranvogn. 15. marts 1949: Stationsleder Julius Ahrens Petersen dømt for uagtsomhed ved en brand hos Kaj Nielsen i Løve 15. januar 1948. På grund af sne kunne sprøjten ikke køre til brandstedet, så ZR's mandskab kom gående uden at medbringe brandslukningsudstyr. Petersen fik en bøde kr. 100, og ZR blev pålagt erstatningsansvar med kr. 3.000. 31. januar 1955: ZR i Brædstrup forladt af hele sit personale, grundet uoverensstemmelse med driftsleder Arthur Petersen. Stationslederen var blevet pålagt at nedskære den faste styrke fra tre mand til to mand, og i stedet bruge løse medarbejdere. Det kunne Julius Petersen og hans mandskab ikke gå ind på, så de indsendte deres opsigelse 7. december 1954 med virkning fra 31. januar 1955. De fratrådte herefter, og Arthur Petersen måtte komme til Brædstrup med nyt mandskab. Det var Peter Gammelgaard, der havde været stationsleder ved ZR Farsø, og redder Arne Orluf Pedersen fra ZR i Nørre Snede, samt Henrik Petersen som nyansat. Det afgående personale var stationsleder Julius Ahrens Petersen, assistent Harry Lauritzen og assistent Peter Martin Petersen og to hjælpebrandmænd, tømrer Aksel Hansen og gartner Frode Daugaard.
I følge telefonsamtale med Peter Gammelgaard 22. november 1998 medførte episoden, at ZR mistede en del af sine brandkontrakter, hvorfor brandberedskabet blev flyttet til Nørre Snede med Peter Gammelgaard som stationsleder. Brædstrup fik til hjælpebrandslukning en ombygget ambulance udstyret med brandmateriel, officielt stationeret som katastrofevogn.

Efter sammenlægningen:
Nedlagt. Arne Orluf Pedersen ansat som redningsfører ved Falck-Zonen i Ikast. I 1969 blev han assistent i Vejen, hvor han var til sin pensionering.

Assistancestatistik:
År1945194619471953195619571958196019611962
Antal837107910781180157117122168701739752

Vognpark 1962:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
E.M.V. 1953434Ford V8 1946243Katastrofevg. Chevrolet 1947430
Chevrolet 1948850Pumpe Ford A334
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE




Tilbage