Stationshistorie: Køge Zone-Redningskorpsets Venner www.zone-redningskorpset.dk info@zone-redningskorpset.dk Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt Zone-Redningskorpset i Danmark side 178 - 180 TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE Køge Københavnsvej 68. Foto formentlig kort efter ibrugtagningen. Unimog 1957 bugservogn med fejeblad. Det var før mobiltelefonens tid. Skulle folk have fat i en bilist, de vidste kørte gennem Køge, kunne de ringe til ZR, der så satte registreringsnummeret op på en tavle. L 165 var en ZR vogn i Nykøbing F. Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Søndre Allé 1 Kranvognsstation 8.1930 - 8.7.1936: Niels Kureer Tilkaldt via A.P. Andersen Kørsel udført for ZR i regning Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Kirkestræde 39 Ambulancestation 8.1930 - 6.1933: Anders Peter Andersen 540 Kørsel udført for ZR i regning Ivar Huitfeldtsvej/Bygårdsstræde Ambulancestation 6.1933 - 8.7.1936: Ole Hansen 540 overtaget af ZR 1933 Vides ikke Adresse/art Årstal/leder Telefon Økonomisk ansvarlig Huitfeldtsvej/Byggårdsstræde Redningsstation 9.7.1936 - 01.1939: Ole Hansen 540 Vides ikke Nørregade 108 Redningsstation 1.1939 - 14.10.1939: Ole Hansen 15.10.1939 - 4.1942: Hans Gustav Møller 4.1942 - ultimo 1942(?): Knud Petersen Stormøllevej 69 Redningsstation Ultimo 1942(?) - 1947: Knud Petersen 1947 - 31.12.1948: Knud Robert Hansen Tangmosevej 45 Redningsstation 1.1.1949 - 31.7.1951: Knud Robert Hansen Ejendom ejet af ZR tinglyst 10.01.1949 - 28.04.1954 1.8.1951 - 5.1953: Lars Willemoes Klarskov Kristensen Fra 1. januar 1953 Lars Willemoes Klarskov Kristensen i ZR forpagt. Københavnsvej 68 Redningsstation 5.1953 - 31.12.1962: Lars Willemoes Klarskov Kristensen Historie: ZR etablerede sig i Køge i august 1930 - straks efter bruddet med Falck. Vognmand Andersen havde kontrakt med Køge Kommune om sygekørsel og ZR allierede sig med ham og tilbød ekstra hjælp, hvilket betød, at et tilbud fra Falck blev afvist. Falck tilbød herefter kørsel gratis i ét år, hvilket vakte vrede på sygehuset og i byrådet, idet man ikke sådan skulle slå en lokal vognmand ud. Andersen beholdt herefter kontrakten. Kranvognsaftale blev indgået med Ford-forhandler Kureer, der udlejede sin garage til Falcks Zone-Brand-Vagt, således at ZR måtte vente med at indrette garagen, til Falck var flyttet. Materiellet bestod i følge en opgørelse af: 1 baksebom, 1 bådshage, 1 bugserstang, 3 dræg, 2 donkrafte, 2 dyreseler med nål, 1 flag, 1 forbindskasse, 1 giftmaske, 2 håndlygter, 2 flagermuslygter, 2 ildslukkere, 1 klemmeklo, 4 koderemme, 2 koste m. skaft, 1 kran (jernbjælke m. talje), 1 muggert, 2 planker, 4 presenninger, 1 projektør, 1 rulle reb 25 meter, 1 redningskrans, 1 kranvogn, 2 skovle, 2 spader, 1 talje uden reb, 1 vanddunk m. krus, 1 sæk værktøj, 1 oprydningsøkse. Andersen døde i maj 1933 og ZR overtog forretningen og indrettede station hos Ole Hansen i sommeren 1933. Stationen blev dog først officielt indviet i 1936, hvilket tyder på, at kranvognkørselen først fra det tidspunkt er blevet varetaget af Ole Hansen. Som det ses af skemaet havde ZR Køge en meget omtumlet tilværelse med skiftende stationsledere, og først fra 1951 kom der kontinuitet i tingene med indsættelsen af Lars Willemoes Klarskov Kristensen som stationsleder. Særlige opgaver/episoder m.v.: Ungarn ambulancen. Klarskov Kristensen i Ungarn I dagene fra 29. oktober til 3. november 1956 bredte der sig en almindelig frihedsstemning i det ungarske folk om at frigøre sig fra kommunismen og indføre demokratisering af styret. Næste dag satte Sovjetunionen en stor aktion i gang. Tankstyrker af den røde hær rykkede frem mod Ungarn og specielt mod Budapest. Ungarske soldater, studenter, arbejdere og intellektuelle ydede en heltemodig, men håbløs modstand. Fra Danmark afsendes efter anmodning et mobilt feltlazaret under ledelse af professor, dr. med. Erik Husfeldt. CBU-korpset står for transporten og opstillingen af feltlazarettet. I første omgang sendes feltlazarettet til Wien. En af de første dage i november kl. 12.00 modtager Dansk Røde Kors en anmodning fra Ungarn om at få sendt en ambulance med plads til to bårer og tre siddende patienter, der skal medbringe medicinvarer. Anmodningen går videre til ZR, der straks udpeger Klarskov Kristensen til opgaven. Ambulancen bliver en hvid VW-folkevogn fra Hellerup. Hele klargøringen foregår i en forrygende fart og allerede kl. 18:55 ruller Klarskov ombord på færgen i Gedser. Klarskov Kristensen skrev en beretning fra turen, som Arne Vagn Jensen har redigeret. Der er ikke tale om et citat, men om en redigering holdt i Klarskov Kristensens jeg-form: Torsdag den 15. november når vi Wien og melder os til det internationale Røde Kors i St. Sthepans hotellet. Man ved ikke noget om, hvornår feltlazarettet skal afgå. Professor Husfeldt er taget til Budapest med en fødevarekonvoj og han forhandler med den ungarske regering. Næste morgen assisteres Red Barnet med transport og fordeling af børnetøj. Lørdag morgen assisteredes den danske studenterlejr med transport af syge til hospitaler, ligesom man hentede luftmadrasser fra et depot i Wien. Lørdag aften kom konvojen og Husfeldt tilbage fra Budapest. Feltlazarettet måtte ikke komme til Budapest, men kunne opstilles på et ungarsk hospital. Dette kunne Husfeldt ikke tage stilling til, hvorfor han måtte rejse til København for at rådføre sig med statsminister H.C.Hansen. Imens installerede alle fra dansk Røde Kors sig i Fasangartens kaserne. Der var på dette tidspunkt 124.000 ungarske flygtninge i Østrig. Tirsdag formiddag assisterede jeg overlæge Frank fra Livgarden med at indrette en dansk flygtningelejr i en gammel russisk kaserne ved Skt. Pølten. Ved ankomsten er en håndværker i gang med at sætte vinduer i og stille kakkelovne op i nogle træbarakker. I køkkenet opstilles kedler til madlavning. Efter middag ankom CBU-mandskabet og gik i gang med opstilling af senge og infirmeri. En del CBUer og sygeplejersker tilrettelagde bespisningen. Kl. 23.00 ankom de første 300 flygtninge og i løbet af natten var der i alt ankommet 1200. 3 døgn efter var man oppe på 2700. Fredag morgen blev overlæge Weinø og jeg kaldt til centralhotellet i Wien hos den danske kommando. Her fik vi til opgave at være forbindelsesled mellem de fem lejre, hvor danske læger og sygeplejersker arbejdede. Den første lejr vi besøgte var Klitringe st., der var en ren gennemgangslejr med en læge og ti sygeplejersker der havde til huse i Görings gamle salonvogn. Her skulle man bespise tre tog i døgnet med ca. 1200 flygtninge i hvert tog med tørkost og the. Tørkosten var oplagret i kølevogn og theen i kedler på lastvogne. Eisenstadt har ligeledes en gennemgangslejr. Her var fire sygeplejersker, der passede fire kedler med varm the i fri luft, og hvor Østrigs Røde Kors sørgede for tørkost og havde et infirmeri. Hvert døgn kom 6000 flygtninge som efter forplejning skulle fordeles i tog og rutebiler og køres til lejre i Wien eller andre lande. I Wøllersdorf i et gammelt kloster var et infirmeri med lægeværelse som blev passet af en læge og tre sygeplejersker. Et tilsvarende lå i kloster Neun lige nord for Wien. Vores opgave var at sørge for medicin, børnetøj og fødevarer samt udskiftning af personel. Søndag eftermiddag nåede vi Budapest og blev indkvarteret på en sygeplejeskole. Her blev vi hentet af professor Husfeldt og overlæge Thyge Jakobsen for at se hvor feltlazarettet skulle opstilles. Da vi kørte gennem Budapest så vi enkelte vinduer og facader smadret. Da vi nåede broerne over Donau fra Buda til Pest, var de besat med russiske tanks, en på midten og en på hver side af broen. Mandskabet stod på broen bevæbnet med maskinpistoler. I Pest hængte der ligesom i Diør ungarske farver med sørgeflor på facaderne, ligesom det russiske flag hængte der men uden stjernen. Der var store demonstrationer i gaderne, da man ventede et angreb fra frihedskæmpere i bjergene. Ved gadekryds og pladser var folk krøbet op på murbrokkerne og talte til demonstranterne. Dr. Thyge Jakobsen fortalte, at de råbte: Ruski gå hjem! - FN hjælp os! Facaderne gennem Pests centrum var gennemhullet og flere steder var facaderne helt væk. Fortovene flød med murbrokker, lygtepæle var revet op, sporvognsskinner var pløjet op af tanks, biler lå i gaderne. Russisk og ungarsk politi patruljerede i gaderne. Alle hovedgadekryds var besat med tanks og tanks kørte tre og tre i gaderne. Da vi nåede Kiliankasernen, hvor general Pal Maleter havde ledet det ungarske angreb mod russerne, var vagten fire tanks. Lidt længere fremme i gaden lå to sygehuse , hvor facaderne var totalt ødelagt. Lidt tilbagetrukket lå den danske klinik. Indtil fornyligt havde der stået en Stalinstatue. Den var nu revet ned og pladsen kørt op. Den danske klinik havde fået syv fuldtræffere gennem operationsstuerne. Disse skader var ved at blive udbedret og vinduer sat i. Da professoren viste os hospitalet fortalte han os, at i de første novemberdage under kampene mod Kiliankasernen, blev det ungarske Røde Kors revet op. Ungarsk Røde Kors folk og studenter hentede under kugleregnen de sårede på Kiliankasernen, men de fleste blev der ude (dræbte). Det største døgn fik man 300 sårede og mange døde. Narkose og bedøvelsesmidler slap hurtigt op. Der blev hentet 50 frihedskæmpere på klinikken under påskud af, at de havde våben i eller under sengene. Resten af patienterne forlod sygehuset så vidt de overhoved kunne og søgte ly i lejligheder og kældre i byen. Professoren gav dem deres tæpper med. Læger vandrede rundt fra hus til hus uden narkose eller medikamenter, da de overhovedet ikke turde færdes ude med tasker. Professor Erik Husfeldt, Ole Lippmann og Thyge Jakobsen deltog i disse sygebesøg. De fjernede granatsplinter og kugler med lommeknive og sakse som de havde med i deres lommer. Spærretiden var på det tidspunkt kl. 19.00. Da vi forlod klinikken var det mørkt, og da vi kørte gennem Pests gader var mandskabet på de russiske tanks gået op i disse. De turde ikke stå ude når det var mørkt. Mandag morgen skulle alle vogne læsse af på den danske klinik. Vi kørte to og to med ½ times mellemrum. Jeg kom til at køre kl. 8.00 i tredje afdeling. Da vi kørte gennem gaderne, så vi mennesker stå i lange køer ved fødevareforretningerne. Da vi kørte hjem kl. 16.00 stod de der endnu. I de tre dage vi arbejdede på hospitalet traf vi mange mennesker fra både arbejder- og funktionærklassen. Det indtryk vi fik var, at de ikke kunne eksistere under de nuværende forhold. Mange familier, store eller små, havde kun et værelse at bo i. Lønningerne lå fra 600 til 1000 forint. 1 forint svarede til 25 øre. 1 par sko kostede 300 forint, 1 pund kaffe 200. Brændsel var luksus og kunne ikke købes. Flere frihedskæmpere vi talte med sagde: Vi flygter ikke, vi er 100% ungarere, vi fortsætter kampen. Vi forlanger kun at russerne trækker sig tilbage og at vi får frie valg. Flere ungarere fortalte, at selvom der under kampene blev smadret vinduer i forretningerne og varerne flød på gaderne, var der ingen der tog noget. Da vi havde afleveret hospitalet holdt professor Husfeldt en tale. Han sagde bl.a. om den ungarske kamp, at den havde været forgæves. For 150 år siden blev Ungarn besat af Tatarerne og senere af Tyrkerne, derefter af Østrig og Tyskerne og nu af Russerne. Professoren sluttede med: Vi har intet at tabe, men alt at vinde. Efter sammenlægningen: Stationen anvendt som ekstra garage af Falck-Zonen til 1964. Lars Willemoes Klarskov Kristensen blev 1. januar 1963 overflyttet som stationsleder i Frederikssund, hvorfra han blev pensioneret 31. december 1977. Assistancestatistik: År 1945 1946 1947 1948 1957 1960 1961 1962 Antal 128 338 519 482 746 2378 1094 889 Vognpark 1962: Ambulance Vognnr Kranvogn Vognnr Andet Vognnr Ford Mainline 1955 524 Mercedes 1959 743 Personvg. Mercedes 1953 861 Unimog 1960 m. fejeblad 784 (E) Pumpe Ford C 1956 465 Siden er oprettet med støtte fra: Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk) Semaphor (www.semaphor.dk) Køge Kommune Desuden tak for hjælp til Køge Lokalhistoriske Arkiv og Køge Kommune MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE. SE ZR HISTORIE YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE