Birkerød


Stationshistorie:
Birkerød
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 120-121
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE

Birkerød

Materiel og mandskab i Birkerød ca. 1961. Fra venstre Børge Rasmussen, Børge Toftelund, Poul Flindt, Ejnar Hoffmann, Anders Larsen og Keld Gram Larsen.

(I bogen findes dette billede i kapitlet "ZR i farver")

Ford V8 1947 kranvogn.
Adresse/artÅrstal/StationslederTelefonØkonomisk ansvarlig
Kongevejen 73
Kranvognsstation
1930 - 1947:
Hans Hoffmann
125 Hans Hoffmann
Stationsejer
1947 - 18.1.1955:
Ejnar K. L. Hoffmann
Ejnar K. L. Hoffmann
Stationsejer
Kongevejen 73
Redningsstation
19.1.1955 - 31.12.1962:
Ejnar K. L. Hoffmann
Fra 1962
810125 *)
*) I de sidste år tillige tilkaldt via Station H.

Historie:
Stationen i Birkerød blev etableret hos Hans Hoffmann, der havde autoværksted i Birkerød, umiddelbart i forbindelse med ZR's oprettelse i 1930, og den forblev på dette sted og i denne familie helt frem til 31. december 1962. I 1947 overdrog Hans Hoffmann stationen til sin bror Ejnar Hoffmann, der fortsat havde værksted ved siden af Zone-stationen, mens Hans Hoffmann selv blev stationsmekaniker på stationen i København. I 1955 opførtes en egentlig bygning til Zone-aktiviteten bag værkstedet, og omkring 1961 ophørte Ejnar Hoffmann med at drive autoværksted, for herefter kun at hellige sig ZR. Ejendommen var ejet af Hoffmann, og formentlig har alle køretøjer i hele perioden været ejet af Hoffmann; stationen figurerer ikke på nogen af ZR's vognlister. Som følge af beliggenheden tæt ved Farum, Høvelte, Sjælsmark og Sandholm kaserner havde stationen efter ZR's overtagelse af militærkørselen i 1954 selvsagt megen militærkørsel. Stationen blev derfor i 1955 udvidet med ambulance, og der blev opført fem nye garager. Omkring 1960 fik stationen redningsbåd, som i dag er udstillet på museet. Fra Falcks rapport om stationen i forbindelse med sammenlægningen er anført bl.a. at lokaleforholdene var dårlige for både mandskab og materiel, at stationen sammen med Hørsholm udførte et meget stort arbejde i forhold til bemanding og materiel, at Hoffmann under ingen omstændigheder ønskede at fortsætte, og at stationen var en belastning for hans kone.

Særlige opgaver/episoder m.v.:
Den 12. juni 1939 kunne man i Amtstidende læse en stort opsat artikel om, at en 16-årig dreng havde måttet køre Birkerød Brandvæsens sprøjte til brand, fordi der ikke kunne skaffes en chauffør. Man havde forgæves ringet til ZR, som ikke kunne hjælpe. 15. juni 1939 bragte ZR's hovedkontor i København et læserbrev med bl.a. følgende indhold: Der blev ringet til Zone-Redningskorpset i Birkerød (uden at man opgav, hvorfra der blev ringet), og forespurgt, om der var en Chauffør der. Man opfattede Spørgsmaalet saaledes, at der blev spurgt efter en fremmed Chauffør, der eventuelt skulle opholde sig hos Zone-Redningskorpset, og svarede derfor "nej". Havde man sagt, at man søgte en Chauffør, der straks kunde køre Sprøjten til Brand, havde der straks været en Mand med Kørekort klar til at køre Brandsprøjten.

Efter sammenlægningen:
Hoffmann var leder af Falck-Zonen-stationen til han holdt 27. juni 1963, hvor han blev lillebilsvognmand i Hundested. Falck-Zonen overtog de tre ambulancer og Ford V8-kranvognen. Resten af vognene beholdt Hoffmann. Vognene fik nye ZR-vognnumre, de højeste i "ZR": Ford V8-kranvognen 928, V8-ambulancen 929, Volvo-ambulancen 930, Mercedes-ambulancen 931. Ford V8-ambulancen blev hurtigt udrangeret. Korpset flyttede 27. juni 1963 til en ny station på Kongevejen 194 med Frode Olsen fra ZR Aarhus som leder. Birkerød-stationen blev nedlagt i marts 1981 og flyttet til Farum, hvorfra Frode Olsen blev pensioneret den 30. juni 1988.

Effekter på museet fra stationen:
Redningsbåd, taljer og tovværk, autoambulance, iltapparat m.m.

Assistancestatistik: (visse år må antages kun at være clearingkørsel)
År194619471956196019611962
Antal2372262137437048976309


Vognpark 1962:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
Volvo 444 1956EgenFord V8 1947EgenMorris Oxford, personvognEgen
Mercedes 180 1958, tidl. ZR 625EgenHanomag 1957EgenJeep (monteret med kran) Egen
Ford V8 1941, tidl. ZR 148Egen
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE




Tilbage