Stationshistorie:
Randers | | Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk |
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 200 - 202 |
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE |
Randers

Et tidligt billede af Randers fra 1930'ernes begyndelse. | 
Vognparken først i 1950'erne. |

Efterladt tysk krigsmateriel - en Horch - i ZR's tjeneste. |  |

Selvom man er blevet kørt ned af toget, og ens lastbil er smadret, behøver man da ikke komme på hospitalet når ZR's kranvogn er mødt med forbindskassen. |  |
 |  |
| Entreprenørarbejde. |  |

Nyt materiel til Randers og Hadsten: Chevrolet 1960 ambulance og Thames Trader 1960 kranvogn. Fra venstre Erik Vistoft og Tage Jensen. Foto 17. marts 1961. | 
Varig blokvogn også leveret 17. marts 1961. |

(I bogen findes dette billede i kapitlet "ZR i farver") |  |
| Adresse/art | Årstal/leder | Telefon | Økonomisk ansvarlig |
Vestergade 59
Redningsstation / Entreprenørafdeling | 4.6.1932 - 9.7.1952:
Christian Jensen | 32 | Christian Jensen, stationsejer i a Meta forhold med ZR |
Fra ca. 1960 opført som distriktskontor på ZR's brevpapir
Ejendom ejet af ZR tinglyst 30.9.1952 | 10.7.1952 - 30.7.1953:
Ingen stationsleder
1.8.1953 - 23.7.1954:
Harry Hvidt
24.7.1954 - 31.12.1962:
Frederik Sparre |  | ZR |
Historie:
28. maj 1932 kunne man læse i en Randers-avis, at ZR kom til byen. Aftale om ambulancekørsel var truffet med vognmand Christian Jensen, ejer af vognmandsfirmaet P.C. Jensen, og m.h.t. kranvogn var der truffet aftale med automobilfirmaet Sophus Nellemann. Ret hurtigt må disse planer være blevet ændret, for 4. juni 1932 blev stationen indviet hos Christian Jensen med to ambulancer og en kranvogn. Christian Jensen havde i forvejen kontrakt med kommunerne om sygekørsel. Kranvognen var helt speciel med to svingkraner, formentlig amerikansk, og der findes et billede af den foran Frederiksberg Have, så vi gætter, at vognen var indkøbt af ZR til brug i København, og at Christian Jensen købte den af ZR. Hos Christian Jensen havde ZR fået et meget godt kort, og han opbyggede i de følgende år en efter datidens forhold betydelig station, og måtte allerede i 1934 og igen i 1945 foretage udvidelser. Kildematerialet i form af avisudklip og fotos vidner om en betydelig og velanskrevet aktivitet. Vi kan tage et brev af 8. marts 1945 som eksempel: Idet vi takker for den udmærkede Indsats Redningskorpset ydede ved Branden hos os i Nat, vil vi gerne vise Redningsmandskabet en Paaskønnelse herfor, og tilsender hoslagt 400 Kr., som vi beder Dem bevise os den Tjeneste at lade gaa videre til Redningsmandskabet paa den maade De mener er bedst.... Christian Jensen udvidede virkefeltet med stationer i Allingaabro, Hadsten og Rønde, ligesom der er grund til at antage, at han var inspirator til at vognmand Trolle Christensen fik ZR station i Grenaa. Vi ved også, at Christian Jensen var med ved demonstrationer og opvisninger, når ZR skulle etablere sig et nyt sted, f.eks. i januar 1933 i Holstebro. 14. april 1938 var Christian Jensens 18-årige søn Knud blevet elev ved ZR i Odense, og 11. juni omkom han ved en færdselsulykke under udrykning, se herom stationssiden for Odense. I Randers samlede reddere ind til en mindeplade med Knuds billede, som i dag er ophængt i museet. Fhv. redder Oluf Pedersen har i en samtale 27. oktober 2000 oplyst, at Christian Jensen gik meget op i, at materiellet var 100 procent i orden. Hver gang noget havde været brugt, skulle det sættes i stand, så det var klar til næste opgave. Han betegner Christian Jensen som en striks herre, der kunne finde på selv at kontrollere, om ambulancen var ren. Christian Jensen var hans bedste arbejdsgiver. I følge Oluf Pedersen var Christian Jensen af den helt klare opfattelse, at der aldrig måtte mangle mandskab og materiel. Det er måske en del af forklaringen på, at Christian Jensen ved et møde på landsretssagfører Pagter Kristensens kontor 25. juni 1952 med deltagelse af Hare, Wiboltt og kontorchef Bille måtte erklære sig ude af stand til at betale sin gæld, i hvilken forbindelse ZR indgav konkursbegæring mod ham. ZR havde kr. 75.000 til gode, og der var 4. juni 1952 foretaget indsættelsesforretning i en af Christian Jensens biler. I sin redegørelse til skifteretten anførte Pagter Kristensen bl.a....Hertil kommer, at Fallenten gennem en Række uheldige Automobilhandler har sat Penge til, og endelig har Fallentens Sygdom været et meget stort Handicap for Fallenten, idet Fallentens Fraværelse fra den daglige ledelse har medført, at Virksomhederne gennem de senere Aar har været belastet med for store Driftsudgifter i Forhold til Indtægterne. ZR overtog stationen og driften og skulle bl.a. genforhandle kontrakterne med 35 kommuner om sygekørsel. Christian Jensen var ikke den første ZR stationsejer, der gik konkurs; i juli 1937 var det samme sket for Aage Lyngberg i Rønne, men det er klart, at det rystede ZR's organisation, at det kunne ske for en velanskrevet mand som Christian Jensen. Foruden redningsstationen havde ZR Randers en betydelig entreprenørafdeling.
Særlige opgaver/episoder m.v.:
I august 1937 var statsminister Stauning blevet syg og skulle føres fra Aalborg til København. ZR var blevet bestilt til at udføre transporten, men turen blev afbestilt, og i stedet fik Falck opgaven. Falcks og ZR's kamp for at få turen vakte opsigt både med artikler og vittighedstegninger. Under overskriften End ikke snobberiet hjalp skrev den borgerlige Frederiksborg Amtsavis 16. august 1937 bl.a.: Zone-Redningskorpset i Randers havde ellers ikke skyet nogen Anstrengelse for at gøre Ambulancen saa komfortabel som muligt - man havde af let forstaaelige Grunde anskaffet en særlig Baare af en Bredde, der uden Vanskeligheder vilde kunde rumme Hr. Stauning, man havde sat friske røde Roser i Vand i et i samme Anledning monteret Blomsterglas - ja, saa vidt var man gaaet i snobberiet, at man havde lagt et Antal Sodavand paa Is i en Gummispand for i paakommende Tilfælde at være i Stand til at slukke Ministerens Tørst....... "Hjørring Amtstidende" har søgt Oplysninger om, hvad Grunden var til den pludselige Ombestemmelse, og man fristes til at juble af Munterhed, naar man hører Aarsagen til, at Zonen ikke kunde bruges - Zoneredningskorpsets Folk er ikke organiserede! - Der skete....straks Henvendelse til De samvirkende Fagforbund, da man hørte, at Zoneredningskorpset havde faaet overdraget Transporten.....skulde saadanne Fyre føre Arbejderføreren til hans Smertensleje? Skulde besmittede Hænder løfte Baaren med denne kostelige Byrde. Nej og atter Nej! Og saa kom Afbestillingen af Zoneredningskorpset; den nye røde V-8 Ambulance med Sodavand og røde Roser blev vraget......Snobberi eller ej; Stauning blev kørt af uorganiserede folk, nemlig direktør Fruensgaard, Falck Aalborg, og stationsleder J.D.Nielsen, Falck Hjørring.
Efter sammenlægningen:
Nedlagt. Sparre blev pensioneret 31. januar 1963. Harald Neumann, Ringsted, købte ejendommen. Christian Jensen og hans kone
Mette Marie Sofie Jensen, kaldet "Fie", boede i ejendommen og blev sikret pension af ZR. Christian Jensen døde i 1970, "Fie" Jensen i 1994 - 100 år gammel.
Assistancestatistik:
| År | 1946 | 1960 | 1962 |
| Antal | 2214 | 12.739 | 13.926 |
Effekter på museet fra stationen:
Fad med reddernes navne fra stationens 10 års jubilæum, mindetavle med Knud Jensens billede, to facadeskilte, dolk og stationens scrapbøger perioden 1932-1948 samt en meget omfattende billedsamling.
Vognpark 1962:
| Ambulance | Vognnr | Kranvogn | Vognnr | Andet | Vognnr |
| Mercedes 1959 | 729 | Dodge 1942 | 514 | Katastrofevg. Ford 1957 | 713 |
| Chevrolet 1961 | 777 | Bedford 1961 | 814 | Personvg. Volvo 1953 | 638 |
| Mercedes 1962 | 878 |  |  | Personvg. Volvo 1959 | 693 |
 |  | Entreprenørafd. |  | Varevg. Morris 1954 | 815 |
 |  | GMC 1957 | 617 | Pumpe Opel Olympia 1958 | 744 |
 |  | Mercedes 1954 | 805 | Pumpe Pegson 1960 | 779 |
 |  | Blokvogn 25 ton Varig | 786 |  |  |
Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk) |
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET
MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE
YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE |
| |