Skanderborg
Skanderborg
Historie: ZR åbnede station i Aarhus i marts 1938, og noget af det første man gjorde var at proklamere oprettelse af filialstation i Skanderborg. 29. marts 1938 oplyser avisen, at stationen vil komme om kort tid. Indtil da havde Skanderborg i ZR's telefontavle været angivet som henvendelsessted, hvilket formentlig relaterede sig til Petersen og Jensen, som i 1932 optrådte med nummer 78 i telefontavlen. I museets arkiv findes et ringbind med indsendte rapporter fra henvendelsessteder i 1938, og heraf fremgår, at Arild Buch fra 5. august 1938 begyndte at indsende rapporter, og det gjorde han herefter regelmæssigt gennem resten af 1938. I begyndelsen blev han tilkaldt via ZR Aarhus, men senere fik han rekvisitionerne direkte. 1. marts 1939 bekendtgør avisen, at Hanson har overtaget stationen fra dags dato, og at Arild Buch er fratrådt pga.sygdom. 15. august 1942 overtog ZR sygekørslen for Skanderborg Amtssygehus. 8. september 1944 blev Hanson anholdt af tyskerne og 13. september 1944 indsat i Frøslevlejren. Martinus Holm Hansen i Silkeborg var i den periode og indtil befrielsen udstationeret i Skanderborg. Falcks rapport om stationen fra 12. oktober 1962 giver et udmærket indtryk af forholdene i Skanderborg: ZR station og materiel blev forevist. Ejendommen tilhører ZR og skal overtages af FR, da stationen skal fortsætte. FR har kun en kranvogn stationeret i Skanderborg (hos autoforhandler Purup). Denne ordning skal ikke fortsætte og kan afvikles uden vanskeligheder. Ejendommen: Består af en beboelsesejendom med stue og 1. sal, der beboes af stationsleder Hanson, samt 1 garageanlæg med plads til 3 vogne + 1 mindre lokale til en personvogn. Endvidere 1 mindre lokale til mandskab og kontor. Der er ikke fast vagt om natten. Materiel: 1 Mercedes Benz diesel sygevogn 1955, kørt ca. 240.000 km. 1 Chevrolet sygevogn 1948, kørt ? Bruges for det meste som udrykningsvogn. 1 Bedford kranvogn 1955, kørt ca. 95.000 km. 1 Dyreambulance samt en del redningsmateriel. 1 Personvogn, Opel Kapt. 1957, er stationslederens egen vogn. Personel: Stationsleder Knud E. Hanson, 53 år, ansat i ZR siden 1938. Nuværende ansættelse er baseret på en forpagterkontrakt (Standard) Kontrakten løber i 5-årige perioder fra 1. januar 1950, kan opsiges med 6 måneders varsel i tilfælde af ekstraordinære forhold. Stationsleder Knud E. Hanson, der betegnes som en god mand, er interesseret i en ansættelse i FR på stationsleder-basis. Ifølge et forevist regnskab, revideret af revisor, har hans nettofortjeneste som forpagter af stationen i 1961 andraget ca. kr. 23.000,-. De nærmere vilkår fremgår af forpagterkontrakten. Det er tydeligt, at nævnte nettofortjeneste kun har kunnet opnås ved at køre stationen igennem med så lidt mandskab som muligt. Mandskabsudgiften som afholdes af forpagteren, har således i henhold til det foreviste regnskab kun andraget kr. 19.400,- i 1961, altså svarende til ca. 1½ mands arbejdsydelse. Stationsleder Hanson's aflønningsvilkår under en ansættelse i FR må nærmere forhandles, men det blev betydet ham, at vi ikke på en station af Skanderborg's størrelse kan honorere en stationsleder med et beløb, der svarer til den nettofortjeneste, som han har haft som forpagter. Til gengæld vil mandskabsudgiften helt og fuldt være FR's på samme måde som alle øvrige udgifter for stationen. 1 fast redder, Parmo Christiansen, 42 år, ansat siden 1941. Tilsyneladende en udmærket redder, der kan fortsætte. 1 reserveredder, Svend Aage Christiansen (en bror til den anden redder), 34 år, ansat siden 1945. Er nattevægter ved siden af sin beskæftigelse som reserveredder. Spørgsmålet om evt. fastansættelse af denne mand fra 1. januar 1963 forhandles senere. Diverse: Stationen udfører ca. 1.700 assistancer årligt. Der er en del donorkørsel, for ca. kr. 4.000,-. Den betalte sygetransport beløber sig til ca. kr. 20.000,00, og der køres ca. 19.000 km årligt med kranvognen. Der er overenskomst om sygetransport med en del kommuner, 85 øre pr. km. + redningab. 12 - 13 øre pr. indbygger + reg. efter detailpristal. Der er ingen aftale med Skanderborg kommune. Der betales kr. 1,- pr. kørt km. samt kr. 14,- for bytur. Vi har også et interview med redder Parmo Christiansen fra hans 25 års jubilæum i 1966. Han fortæller om gamle dage bl.a.: Rykkede vi ud med en ambulance til en ulykke, så var opgaven at få den tilskadekomne til sygehuset så hurtigt som muligt. Var vedkommende levende ved ankomsten, så var det godt. Var han eller hun død, så var der jo ikke noget at gøre......Er det ikke vanskeligt for en redder at ryste det syn, der møder én på ulykkesstedet, af sig ? Jo ! Man bliver aldrig så hård-hudet, at man ikke røres af at samle lemlæstede eller andre kvæstede mennesker op på båren og køre til sygehuset. Der kan gå lang tid, før synet forsvinder for det indre øje. Men vi ved, hvad vi går ind til. Vi ved også, at vi hele tiden må bevare fatningen, holde hovedet koldt og handle hurtigt og kontant. Og så er det simpelthen den enkelte redders opgave at opbygge en usynlig mur, der ikke gør hver tragisk oplevelse til et personligt anliggende. Vi må ikke engagere os i ulykkessorgen, men koble fra. Den redder, der ikke kan det, må holde op først som sidst... - Hvornår det er værst for mig ? ja, det er det, når det drejer sig om børn, når vi kommer ud til et ulykkessted, og skal tage os af dræbte eller kvæstede børn. - En sådan oplevelse kræver den yderste anspændelse og samling af kræfter for at holde hjernen kold og tanken hundrede procent klar. Efter sammenlægningen: Falck-Zonen-station til 1977. Knud Hanson stationsleder til sin død i 1963. Assistancestatistik:
Effekter på museet fra stationen: To isstiger. Vognpark 1962:
|
