Sorø


Stationshistorie:
Sorø
Zone-Redningskorpsets Venner
www.zone-redningskorpset.dk
info@zone-redningskorpset.dk
Afsnit fra Zone-Redningskorpset i Danmark
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af materialet er ikke tilladt
Zone-Redningskorpset i Danmark side 222 - 223
TRYK PÅ AMBULANCEN FOR GENEREL INFORMATION OM STATIONSSIDERNE

Sorø

Stationen på Slagelsevej 6omkring 1934 med sprøjte og kranvogn
(Dette billede er ikke med i bogen)

Dyrskue i Sorø ca. 1962
(Dette billede er ikke med i bogen)

Kirkevej 19 ved indvielsen i 1961.

Stationen på Kirkevej inden den officielle indvielse
(Dette billede er ikke med i bogen)

Interiør fra garagen på Kirkevej.

Stationen på Kirkevej inden den officielle indvielse
(Dette billede er ikke med i bogen)

Stationen på Kirkevej inden den officielle indvielse
(Dette billede er ikke med i bogen)

Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Slagelsevej 6
Brandstation
I en periode form. tillige kranvognsstation
1928 - 30.9.1939:
Johannes Petersen
1.10.1939 - 1942:
F.P. Rasmussen
540
Nord- og Nordvestsj. Zone-Brand-Vagter
Adresse/artÅrstal/lederTelefonØkonomisk ansvarlig
Kirkevej 19
Redningsstation
20.6.1961 - 31.12.1962:
Ib Frøslev
1522Formentlig a Meta mellem ZR og Harald Neumann

Historie:
Allerede i januar 1927 var der forhandlinger mellem Redningskorpsets Afdeling B v. Wiboltt og Sorø Kommune om oprettelse af en Zone-Brand-Vagt i Sorø. En ordning blev imidlertid ikke til noget, fordi Sorø Akademi, som havde sit eget brandvæsen, ikke ville være med. Den 13. marts 1927 var Wiboltt i Sorø til fornyede forhandlinger med brandkommissionen. Wiboltt kunne fortælle, at en brandvagt i Sorø skulle arbejde sammen med Zone-Brand-Vagterne i Glumsø og Uggerløse. Da Brandkommissionen ikke kendte til disse stationers materiel, slog Wiboltt alarm til Uggerløse om brand i Sorø, og efter 32 minutter ankom sprøjten med udrykning og foretog demonstration til stor begejstring for brandkommissionen. 23. marts 1928 meddeler avisen, at Sorø Akademi har trukket sine to sprøjter tilbage fra brandstationen og stationeret den ene på Akademiet og den anden på Herregården Mørup, og dette udløser formentlig, at der 26. april 1928 sluttes kontrakt om oprettelse af en Zone-Brand-Vagt i Sorø. Desværre ved vi ikke, hvem kontrakten sluttes med, men det er sandsynligt, at det er Lolland-Falsterske og Sydsjællandske Zone-Brand-Vagter, idet brandvagten i 1930 går med over i ZR, og fra regnskaber ved vi, at det ikke er Nord- og Nordvestsjællandske Zone-Brand-Vagter. Den 9. maj 1932 indgås overenskomst med Sorø Brandvæsen om samarbejde, bl.a. skal ZR tilkaldes ved brandmelding for foretagelse af brandredning, hvilket kan tyde på, at ZR påbegynder abonnementstegning på Sorøegnen omkring dette tidspunkt. Stationen optræder dog ikke i ZR's telefontavler. Med Sorø Akademi havde ZR samarbejde om levering af brandmateriel og afholdelse af sprøjteøvelser m.v. Wiboltt har formentlig interesseret sig særligt for dette arbejde, idet han selv havde gået på Akademiet, og på en film fra 1937 optaget på Akademiet ses Wiboltt som deltager i en sådan øvelse. Den præcise dato for oprettelsen af brandvagten kendes ikke, men den første udrykning fandt sted 28. december 1928. Heller ikke datoen for nedlæggelsen kendes, men 25. februar 1937 meddeler avisen, at kontrakten foreslås forlænget med fem år. Det er sandsynligt, at ordningen herefter er ophørt, idet der ikke findes yderligere vidnesbyrd om ZRs aktiviteter i Sorø. På et billede af stationen i bogen Danmarks Brandvæsener 1936 er et foto med en kranvogn og en sprøjte foran stationen, hvilket kan tyde på, at stationen i en periode havde kranvogn.
I begyndelsen af 1961 var Sorø Sygehus i den situation, at man enten skulle skaffe nyt ambulancemateriel eller tegne kontrakt med Falck eller ZR. Begge redningskorps afgav tilbud. Falck fik kontrakten pr. 1. april 1961 og oprettede station i Sorø. Dette skulle imidlertid ikke forhindre ZR i også at oprette station i Sorø, hvilket skete 20. juni 1961 med to ambulancer, en kranvogn og en varevogn. Stationen blev ZR's sidste.

Efter sammenlægningen:
Nedlagt. Ib Frøslev blev ansat som stationsleder ved Falck-Zonen i Nykøbing S. til sin pensionering 31. januar 1992. Vagn Lohse Hansen stationsleder fra 1. januar 1963 til sin død 29. august 1964.

Assistancestatistik:
År19611962
Antal7301365

Effekter på museet fra stationen:
Original invitation til indvielse 20. juni 1961 samt reklamebrochure. I garagen Kirkevej 19 findes fortsat ZR malerier på væggene. Disse kan ses på her.

Vognpark 1962:
AmbulanceVognnrKranvognVognnrAndetVognnr
Mercedes 1957593Thames Trader 1960792Varevg. Ford Thames 1961821
International 1962898Pumpe Pegson 1961833

Siden er oprettet med støtte fra:
Kulturnet Vestsjælland under Vestsjællands amt (www.kulturnetvestsj.dk)
Semaphor (www.semaphor.dk)
Desuden tak for hjælp til Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn
MUSEET PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR OPLYSNINGERNE HER PÅ SIDEN ELLER FOR BILLEDMATERIALET
MATERIALE PÅ SIDEN MÅ KUN MANGFOLDIGGØRES EFTER AFTALE MED MUSEET

MATERIALET HER PÅ SIDEN KAN KRÆVE FORHÅNDSKENDSKAB TIL ZR's HISTORIE.
SE ZR HISTORIE

YDERLIGERE OPLYSNINGER MODTAGES MEGET GERNE


Tilbage