Sønderborg
Sønderborg
Historie: I 1919 etablerede Hans Tychsen sig som taxa-vognmand med to vogne på sin privatadresse, Sct. Jørgensgade 27 i Sønderborg. Tychsen fik ret hurtigt en hel del kørsel for både stat, amt, sygehus og læger. Omkring 1922 indgik Tychsen aftale med Dansk Røde Kors og sygehuset om overtagelse af sygetransporten, og Røde Kors stillede to ambulancer til rådighed, hvoraf den ene kun brugtes til epidemikørsel. På et lidt senere tidspunkt oprettedes kontrakter med de fleste kommuner på Als og Sundeved, hvoraf der dengang var 22. Det medførte, at virksomheden flyttede til Kastanie Allé 13, hvor der var både de nødvendige pladsforhold og udvidelsesmuligheder. 7. december 1933 fik Tychsen ZR-station for egen regning på linie med Christian Jensen i Randers. Kranvognen købte han af Ford-forhandler Voigt & Rasmussen i Perlegade 96, der formentlig allerede havde indgået aftale med ZR, for kranvognen med ZR-mærke findes på et billede. Sygetransporten skulle foregå i Røde Kors uniform, mens alle andre transporter og ydelser foregik i ZR-uniform, hvilket nok i travle perioder frembød visse problemer, jf. nedenfor. Tychsen og Røde Kors var populære institutioner, og da Falck kom til byen samme år blev korpset ikke godt modtaget, idet også de frivillige brandværn så Falck som en konkurrent til deres arbejde. Fra stationens første tid fremgår af billeder fra vognhallen, at Falcks slogan "Hurtig hjælp er dobbelt hjælp" var malet på væggen, en misforståelse Christian Jensen i Randers i øvrigt også begik i 1930'ernes begyndelse. Behovet for redningsassistancer havde i efterkrigsårene været stærkt stigende, hvilket nødvendiggjorde ret betydelige investreringer i vogne og materiel, og samtidig udvidedes lokalerne betydeligt ved køb af naboejendommen, Kastanie Alle 15. I ZR's sidste år havde korpset med Sønderborg som udgangspunkt fået et ret betydeligt fodfæste i Sønderjylland. ZR sad tungt på sygetransport ikke bare i Sønderborg, men også i Haderslev og Aabenraa. Hertil kom at der med Lorenzen i Esbjerg var skabt en stærk entreprenørafdeling samt en række bistationer, jf. i det hele disse stationssider. I ZR's bestyrelsesmøde 10. oktober 1961 fremlagde Jørgen Pedersen en plan for oprettelse af et selvstændigt aktieselskab i Sønderjylland. Tychsen skulle have 40% af kapitalen, ZR 40% og "andre hænder" de sidste 20%. I det efterfølgende bestyrelsesmøde den 22. november kunne Hare og Jørgen Pedersen oplyse, at de havde forhandlet med Tychsen, men at han havde stillet sig "afventende" og at sagen herefter var sat i bero. Givetvis har ønsket fra ZR's side været at få indflydelse på Tychsens forretning, på samme måde som Falck i 1928-1930 havde ønsket at få kontrol med Reinholdt Hansen og Hares forretninger på Lolland-Falster. Ved de indledende forhandlinger om sammenlægningen indgik Sønderjylland i ZR's forhandlingsudspil som et område, der skulle videreføres af ZR på linie med Lolland-Falster, Nordsjælland og Bornholm. Samarbejdet med Røde Kors: Først i 1950'erne udarbejdede Socialministeriet en betænkning om Røde Kors, herunder om stationen i Sønderborg. Fra rapporten citeres: I en artikel i det nu indgåede dagblad "København" for den 3. oktober 1949 er der fremsat kritik af den måde hvorpå Dansk Røde Kors's ambulancestation i Sønderborg drives. Ifølge artiklen drives stationen i samarbejde med Zone-redningskorpset på en måde, der gør det umuligt for en udenforstående at afgøre, hvad der er Dansk Røde Kors's arbejde og hvad der er Zone-redningskorpsets forretning og hele forholdet betegnes som et eksempel på den infiltration af humanitære og kommercielle formål, som efter dagbladets opfattelse er karakteristisk for samarbejdet mellem Dansk Røde Kors og Zone-redningskorpset.........I oktober 1948 udsendte vognmand Tychsen en sålydende rundskrivelse til lægerne i Sønderborg og omegn: "Vedrørende sygetransport. Hermed tillader vi os at gøre Dem opmærksom på, at Røde Kors har overenskomst med nedennævnte kommuner, hvorefter vi skal udføre alle sygetransporter herunder også smittekørselen hvor betalingspligten påhviler kommunen. Det drejer sig om følgende kommuner......... Denne meddelelse fremkommer i anledning af, at forskellige kommuner overfor os har fremsat klager over, at vi ikke tilkaldes til at udføre alle de kørseler, som vi ifølge overenskomsten er forpligtet til, men at turene delvis udføres af et andet firma....Yderligere bemærkes, at en del af fornævnte kommuner har et rednings- og flyveabonnement med Zone-redningskorpset, hvorefter en del af ambulancekørselen skal udføres gratis for kommunerne. Denne kørsel udføres for Zone-redningskorpsets regning af Røde Kors's ambulancestation. Flere kommuner ligesom Zone-redningskorpset nægter for fremtiden at betale sådan kørsel udført af et andet firma. Med hilsen Hans Tychsen. Leder af Røde Kors's ambulancestation og Zone-redningskorpset i Sønderborg. Skrivelsen var skrevet på brevpapir forsynet med Røde Kors mærket og betegnelsen "Røde Kors ambulancestation" som "hoved". I en skrivelse af 23. november 1948 til Dansk Røde Kors besværede Falcks redningskorps sig over den ved rundskrivelsen skete sammenblanding af Dansk Røde Kors's ambulancestation og Zone-redningskorpset. Falcks redningskorps ankede endvidere over, at vognmand Tychsen i samarbejde med en af Zone-redningskorpsets uniformerede medarbejdere i Dansk Røde Kors navn og under påberåbelse af det af Dansk Røde Kors udførte humanitære arbejde havde forsøgt at formå forskellige kommuner til at opsige deres overenskomster med Falcks redningskorps. - Som svar på denne skrivelse meddelte Dansk Røde Kors, at man tog afstand fra den omhandlede akkvisition......Dansk Røde Kors lod i første omgang indskærpe, at al ambulancekørsel skulle ske i reglementeret Røde Kors-uniform, hvorhos det blev forbudt vognmand Tychsen at foretage akkvisitioner for Zone-redningskorpset, når han bar Røde Kors-uniform eller foretog abonnementstegninger til ambulancestationen, ligesom det blev pålagt ham at undlade overhovedet at omtale Dansk Røde Kors's navn i forbindelse med Zone-redningskorpset. Fra Dansk Røde Kors's side har man dernæst undersøgt mulighederne for en omlægning af hele driften af ambulancestationen, og man har herunder forsøgt at formå statshospitalet i Sønderborg til at overtage stationens drift. Fra hospitalets side har man imidlertid ønsket at bibeholde den nuværende ordning, som man finder har virket fuldt ud tilfredsstillende.........Undersøgelsesudvalget skrev ikke, at Falck havde provokeret til udsendelse af den pågældende skrivelse fra Tychsen ved 8. marts 1946 at udsende en skrivelse til lægerne i Sønderborg om, at kommunen havde overenskomst med Falck, hvilket ikke var rigtigt. Røde Kors meddelte Undersøgelsesudvalget, at hele tjenesten i Sønderborg skulle omorganiseres, og at der skulle findes en anden vognmand, hvilket udvalget vel nærmest tog til efterretning, uden i øvrigt at udtale kritik af arrangementet. Imidlertid gik det lige omvendt, idet Røde Kors 1956 trak sig ud af ordningen ved at sælge køretøjerne til Tychsen. Ved omtegning af kommunerne gik 18 af 22 kommuner med over til Tychsen, som herefter kørte stationen som en ren ZR-station. Efter sammenlægningen: Helt specielt ved Sønderborg, der absolut må nævnes, er den omstændighed, at stationen fortsatte til 31. december 1963, altså et år efter at sammenlægningen havde fundet sted. Årsagen hertil var et stærkt ønske fra Tychsens side, som man valgte at imødekomme, til gengæld fik han ingen goodwill for den betydelige abonnementsportefølje kr. 300.000, som i øvrigt indgik på en særlig girokonto. I referatet er Tychsen herom citeret for at sige: Vi har ingen dårlige abonnenter. Tychsen blev herefter pensioneret. Begge sønner blev i forbindelse med overdragelsesaftalen sikret ansættelse hos Falck-Zonen. Stationen fortsatte som kranvognsstation i et par år. Effekter på museet fra stationen: Stationsflag, det sidste der vajede over en ZR-station til udgangen af 1963. En Buick ambulance 1929 står på Jysk Automobilmuseum i Gern. Vognpark 1963:
|
